Det har været mere end svært at vride tilsagn ud af ministeren og Danidas ledelse om et klart og tydeligt fokus på landbrug og småbønder i Danmarks bilaterale bistand.
af Knud Vilby
Siden vedtagelsen af årtusindmålsætningen om at halvere sult er den multilaterale landbrugsbistand faldet til en tredjedel.
Ved U-landsrådets konference i september understregede Klaus Bustrup som formand for Danidas styrelse, at når man snakker om øget støtte til den private sektor i u-landene, er det vigtigt at huske, at landbruget er den største og mest afgørende private sektor.
Klaus Bustrup var i mange år direktør i Landbrugsrådet, så det er ingen ny erkendelse for ham og ikke i sig selv overraskende, at han siger det.
Men i lyset af det voldsomme fokus på den private sektor, som udviklingsminister Søren Pind (V) har skabt, er det alligevel værd at nævne.
Også fordi der i forbindelse med udarbejdelsen af den ny bistandsstrategi var mange forsøg på at få fokuseret mere på den helt nødvendige landbrugsbistand.
Og ikke mindst på bistanden til småbønder. Det er lige så vigtigt eller vigtigere for beskæftigelsen end det meste andet, man kan finde på.
Som det er fremgået af netavisen U-landsnyts næsten uendelige diskussion om landbrugsudviklingens forskellige aspekter, har det været mere end svært at vride tilsagn ud af ministeren og Danidas ledelse om et klart og tydeligt fokus på landbrug og småbønder i den bilaterale bistand. Det er snarere noget med landbrugsindustri.
Og det er bestemt ikke bedre i dansk multilateral bistand. Den vigtigste af årtusindmålsætningerne er vel den, der handler om sult, og målet er at halvere andelen af sultne i verden.
Verdens bedste nyhed ville være markante fremskridt på dette område, men det går rigtig dårligt. Og der er stadig omkring en milliard, der sulter eller er alvorligt underernærede.
Verdens fødevareproblem
Der er masser af dokumentation for, at lav produktivitet, (alt for) høj befolkningstilvækst og hastige klimaændringer snart vil gøre det endnu vanskeligere at løse fødevareproblemet, og der er brug for vældige innovative indsatser omkring forskning og landbrugsudvikling.
Men trods en vis uigennemskuelighed i Danidas årsberetninger, kan man konstatere, at når det gælder dansk multilateral bistand til udvikling af landbrug og fødevareproduktion, er der for alvor skåret ned, samtidig med at der er lagt om fra langsigtet til kortsigtet humanitær nødhjælp.
I 2001 gav Danmark 431 millioner kroner til FN’s landbrugs-, fødevare- og ernæringsprogrammer, fordelt med 210 millioner kroner til Verdensfødevareprogrammet (WFP) og 221 millioner til Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD).
Derudover gav Danmark 95 millioner kroner til humanitær bistand via WFP (altså fødevarehjælp). Tilsammen udgjorde posterne 526 millioner kroner.
I 2010 er budgettet for de samme poster 175 millioner kroner. Altså ret præcist kun en tredjedel af niveauet små ti år tidligere.
2001 var ikke en enlig svale. Bistanden lå en række år på et væsentligt højere niveau end i dag, selv om der har været tale om et gradvist fald.
Endnu i 2008 blev der givet 180 millioner kroner til udviklingsaktiviteter i WFP og IFAD og 108,5 millioner kroner til humanitær bistand via WFP. I alt ca 289 millioner kroner.
Men i 2010 er der kun 30 millioner kroner til udviklingsaktiviteter og 145 millioner kroner til humanitær bistand. Alt sammen gennem Verdensfødevareprogrammet WFP. Og tilsammen altså kun 175 millioner kroner.
Fortsatte nedskæringer?
De næste år vil niveauet ifølge regeringens udviklingspolitiske prioriteter være nogenlunde det samme eller en anelse højere.
I tiåret siden vedtagelsen af årtusindmålsætningerne er der sket følgende med den danske multilaterale bistand:
* Den samlede bistand til fødevare- og landbrugsudvikling er beskåret voldsomt.
* Bistanden er lagt om fra støtte til udviklingsorienterede indsatser og over til humanitære indsatser (fødevarehjælp).
Der er stort behov for nødhjælp, men det er alligevel underligt i lyset af, at opgaven er at øge landbrugets produktivitet og at reducere behovet for nødhjælp og i øvrigt at modvirke de negative effekter, klimaændringerne har på landbruget.
Det har også været understreget mange gange, at international forskning er vigtig – ikke mindst i forhold til udviklingen af landbruget i u-landene.
Men der er også sket et fald i dansk bistand til international udviklingsforskning.
I 2001 var den samlede danske bistand til international udviklingsforskning på 98 millioner kroner. I 2009 var den på 46 millioner kroner – eller under det halve.
Ifølge de nye udviklingspolitiske prioriteter regner man over de næste år med at give 60 millioner kroner om året i alt til området, heraf de 35 millioner kroner til international landbrugsforskning (CGIAR).
Taget fra Knud Vilbys blog på www.u-landsnyt.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
