af Frank Johannesen, Valby

Her på 5-årsdagen for kulturredaktør Flemming Roses Muhammed-provokation i JyllandsPosten skal vi igen belemres med de famøse tegninger i hans bog »Tavshedens tyranni«, der rettelig burde hedde »Magthavernes tyranni«. Han udtrykker uafladeligt, at muslimer i ytringfrihedens navn må tåle hån, spot og latterliggørelse.

Roses og JP’s egentlige ærinde holdes godt skjult for offentligheden. Dæmomiseringen af muslimerne skal nemlig sikre fortsat opbakning til de ulovlige krige mod Irak og Afghanistan, som begge er muslimske lande.

Havde Roses ærinde været at forsvare ytringsfriheden og andre frihedsrettigheder, ville han have forsvaret disse grundlæggende rettigheder, hvor de reelt er truet. Eksempler: Offentligt ansatte tør ikke ytre sig om kritisable forhold af frygt for repressalier fra overordnede. »Lømmelpakken« satte forsamlingsfriheden ud af kraft ved klimademonstrationerne i København. Terrorlovgivningen har gjort det kriminelt at støtte frihedsbevægelser som FARC i Colombia.

Sådanne overgreb på frihedsrettighederne har Flemming Rose aldrig kritiseret, for demokratiet er da kun for magthaverne.