Ii kræver af lo og vores fagforbund, at de skal respektere og inkludere venstrefløjen i den faglige kamp. Den aktive venstrefløj er nemlig garanten for, at vi har en enhedsfagbevægelse i danmark.

fra John Ekebjærg-Jakobsen, klubformand, Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920

Til Claus Olsen.

Kære Claus. Dejligt at læse din beretning fra Athen i Arbejderen den 29.september.Det er godt at høre om den faglige kamp i Grækenland og i resten af verden.

Det er meget opløftende at høre om PAME i Grækenland. En så stærk faglig front savner vi i Danmark – det kunne være et stærkt og nødvendigt redskab i kampen mod VKO-regeringen.

Claus, du slutter din artikel med at invitere Stilladsarbejdernes Landsklub som medlem af WFTU. Min personlige holdning er imidlertid at vi skal sige nej til denne invitation.

Vi vil gerne deltage i konferencer, demonstrationer og andre aktiviteter, som afholdes af aktive arbejdere rundt i verden – og ikke mindst aktiviteter, som WFTU er primus motor for.

WFTU står nemlig for en meget aktivistisk linje og formår at samle venstreorienterede og aktive arbejdere verden over.

Men når talen så kommer på at melde sig ind i WFTU, så mener jeg, det vil være en forkert taktik i Danmark – og ikke mindst for Stilladsarbejdernes Landsklub. Som du understreger, så har vi en enhedsfagbevægelse i Danmark.

Det betyder, at vi stiller krav til LO og vores fagforbund om, at de skal respektere og inkludere venstrefløjen i den faglige kamp. Den aktive venstrefløj er nemlig garanten for, at vi har en enhedsfagbevægelse i Danmark.

Splittede bevægelser
Virkeligheden i de andre lande er jo netop, at de har socialdemokratiske, kristelige eller kommunistiske landsorganisationer og forbund – i enkelte lande er der også arbejdspladser og brancher, som har organiseret sig i den syndikalistiske fagbevægelse.

De fleste steder er der både politiske og historiske årsager til, at fagbevægelsen er splittet i tre eller flere retninger.

I Danmark har vi formået at fastholde ideen om enhedsfagbevægelsen, og så har vi i øvrigt haft alle vores politiske og strategiske uenigheder, som gennem årene har givet anledning til store konflikter, men også har gjort fagbevægelsen i Danmark stærkere.

Vi kan med fuld styrke sige til vores medlemmer og kolleger, at der kun findes én fagbevægelse i Danmark, og den skal vi alle være medlem af!

Hvis vi som faglig klub eller lokal fagforening melder os ind i WFTU, så kan vores medlemmer med rette beskylde os for at dele fagbevægelsen i to eller flere retninger.

Aktivitet mod pamperi
Vi oplever med jævne mellemrum, at nogle af vores medlemmer læser om pamperi i Ekstra Bladet, og så synes de, vi skal melde os ud af LO og 3F.

Svaret til kollegerne er klart. Vi siger nej til pamperi, men den bedste måde at undgå dette er, at vi alle er aktive medlemmer af vores fagbevægelse og forsøger at gøre den bedre.

Melder vi os ind i en bestemt organisation, risikerer vi, at de medlemmer, som ikke bakker op om vores aktive linje, vil melde sig ud.

PS: Dette skal ikke opfattes som et skønmaleri af dansk fagbevægelse. Der er mange pampertendenser og jeg er absolut ikke enig i den politiske linje.

Værst af alt er dog, at flere brancher for år tilbage har givet op på målet om 100 procent organisering – det er den vigtigste betingelse for den danske model og den danske enhedsfagbevægelse.

Claus – vi glæder os til at møde dig og andre aktive i den faglige kamp – i Danmark og rundt i verden.