Tidligt om morgenen 4. oktober 1993 gav Jeltsin befaling til en storm af parlamentet. Vejen til lovløshed og oligarkernes hersken i Rusland var dermed banet.
![](http://old2010.arbejderen.dk/sites/arbejderen.dk/files/imagecache/aef_image_story_image_example/imagecache/aef_image_original_format/05-komm-carlsen-175.jpg)
af Aksel Carlsen
I Moskva, Samara, Jekaterinburg og andre russiske byer markerede man 17 året for daværende præsident Boris Jeltsins henrettelse af Ruslands parlament i oktober 1993. Hans panservogne åbnede dengang ild mod det samme parlament, der i 1991 havde støttet ham i ophævelsen af Sovjetunionen.
Den dag i dag kendes antallet af dræbte under de væbnede sammenstød i oktober 1993 ikke. De officielle tal lyder på 150, imens oppositionen har navne på over 1000 ofre.
I Moskva var det Ruslands kommunistiske parti, Forbundet af sovjetiske officerer samt en række patriotiske foreninger der stod bag et møde, og demonstration blev afholdt i nærheden af Det Hvide Hus (det daværende parlamentet) ved Moskvafloden.
Arrangementet, der blev tæt overvåget af politiet, forløb uden provokationer.
Flere måneders politiske konfrontation i 1993 mellem parlament og præsident Jeltsin, nåede sit højdepunkt efter at Jeltsin den 21. september havde underskrevet Dekret N 1400 om ophævelse af Den russiske republiks øverste sovjet (parlamentet).
De fleste parlamentsmedlemmer ville dog ikke anerkende dette dokument, som blev betragtet som »statskup«.
Man traf en flertalsbeslutning om at afsætte præsidenten. I stedet blev vicepræsident general Aleksandr Rutskoj taget i ed som ny præsident.
De russiske sikkerhedsstyrker omringede derefter parlamentsbygningen og etablerede i flere dage en total fysisk blokade med pigtråd. Man afbrød strøm- og vandforsyning til bygningen, imens parlamentets tilhængere opførte barrikader i området omkring parlamentet.
En omfattende demonstration i solidaritet med parlamentsmedlemmerne kostede 3. oktober syv demonstranter livet.
Imens skarpskytter fra hustagene flere steder i byen åbnede ild mod demonstranter, forsøgte andre demonstranter, at storme tv-centret for at få kontakt til landets befolkning og bryde den »løgnens mur«, som de erklærede at Jeltsin-regimet havde skabt under dække af vestlige politikeres og lokale politikeres ros til »Ruslands unge demokrati«.
Tidligt om morgenen 4. oktober gav Jeltsin befaling til en storm af parlamentet med panservogne og stormtropper. Et blodigt opgør fulgte, og vejen frem til lovløshed og til oligarkernes hersken i Rusland var dermed banet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278