Jeg har aldrig været kommunist, men vil til enhver tid forsvare kommunisters ret til at have de holdninger, de har, selv om nogle kommunister har en anden demokratiopfattelse end min.
af Kaj Erik Andersen, Haderslev.
Jeg husker et møde i Haderslev med Ole Sohn, hvor han som formand for DKP fremlagde sine visioner for et mere demokratisk kommunistisk parti. På det møde opfordrede jeg ham til at blive SF’er, fordi det, han stod for, ville gøre ham til en værdig folkesocialist.
Nu ser vi så en hetz mod Ole Sohn for hans fortid som DKP-formand, sat i værk af politikere fra de trængte regeringspartier Venstre og Det Konservative Folkeparti, sekunderet af Dansk Folkeparti, hvis »partidemokrati« er velkendt. Hetzen bliver velvilligt bakket op af medierne, som for 99 procent vedkommende er borgerlig.
Jeg synes ikke Ole Sohn har grund til at undskylde hele sin politiske fortid, hvilket han har følt sig nødsaget til. Det han forsøgte, var et hæderligt stykke politisk og demokratiserende arbejde, som han nu skal hænges ud for.
Jeg forlod i øvrigt endegyldig SF i 1992, da partiet solgte ud af EU-modstanden. Jeg har aldrig været kommunist, men vil til enhver tid forsvare kommunisters ret til, at have de holdninger de har, selv om nogle kommunister har en anden demokratiopfattelse end min.
Ole Sohns demokratiopfattelse har jeg aldrig været i tvivl om, den går, i lighed med en del kommunister, ud på, at udvide almindelige menneskers demokratiske muligheder, i modsætning til nogle af de politikere, der er bannerførere i en uværdig hetz mod ham.
Glem ikke, at DKP var det eneste parti, der under besættelsen gjorde modstand mod nazismen, hvilket fik de øvrige folketingspartier til at forbyde partiet - grundlovsstridigt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278