Mens vi hævder, at kapitalismen er årsagen til den globale opvarmning samt ødelæggelsen af skovene og Moder Jord – så søger de at udstrække kapitalismen til at omfatte en kommercialisering af naturen under overskriften: »grøn økonomi«.
![](http://old2010.arbejderen.dk/sites/arbejderen.dk/files/imagecache/aef_image_story_image_example/imagecache/aef_image_original_format/08A-evo-stor-skov.jpg)
af Evo Morales, Bolivias præsident
Jeg er dybt bekymret, fordi nogen forsøger at bruge nogle ledere og grupper blandt de oprindelige folkeslag til at fremme kommercialiseringen af naturen og især skovene gennem skabelsen af mekanismen REDD (Reduction of Emissions from Deforestation and Degradation – Reduktion af de CO2 udslip, der hidrører fra afskovning og nedbrydning af skove) samt de senere udgaver kaldet REDD+ og REDD++.
Hver dag forsvinder der skove og regnskove i verden i et omfang svarende til 36.000 fodboldbaner. Hvert år går 13 millioner hektar skov og regnskov tabt. Med den fart vil skovene være forsvundet ved udgangen af dette århundrede.
Skovene og regnskovene er den største kilde til biologisk mangfoldighed. Hvis afskovningen fortsætter, vil tusindvis af arter, dyr og planter være tabt for altid. Mere end tre fjerdedele af alt tilgængeligt ferskvand kommer fra indvindings-områder i skovene – hvorfor vandkvaliteten også forringes sammen med skovenes ødelæggelse. Skovene udgør en beskyttelse imod oversvømmelser, erosioner og andre naturkatastrofer. De forsyner os med både tømmer og mange andre ressourcer. Skovene er en kilde til forskellige former for naturmedicin og andre helbredende elementer, som endnu ikke er opdaget. Skovene og regnskovene er atmosfærens lunger. 18 procent af alle de udslip af drivhusgasser, der finder sted i verden, er forårsaget af afskovningen.
Det er altså af fundamental betydning at standse denne ødelæggelse af vores Moder Jord.
For øjeblikket – under forhandlingerne om klimaforandringerne – anerkender alle, at det er essentielt at undgå afskovningen og nedbrydning af skovene. Ikke desto mindre foreslår nogen at kommercialisere skovene for at opnå dette – med det falske argument, at man kun kan beskytte og bevare det, som har en pris og en privat ejer.
Skove er mere end kulstof
Deres forslag er udelukkende at tage én af skovenes funktioner i betragtning – nemlig deres evne til at absorbere kultveilte (CO2) – og så udstede »certifikater«, »kreditter« eller »kulstof-rettigheder«, der kan købes og sælges på et kulstof-marked.
På den måde får de private firmaer på den nordlige halvkugle valget mellem at nedskære deres egne udslip eller at opkøbe »REDD certifikater« på den sydlige halvkugle – alt efter hvad der nu passer dem bedst økonomisk. Hvis et sådant firma for eksempel skulle investere 40 til 50 dollar for at kunne nedskære sine udslip med et ton CO2 i et »udviklet land« – så ville firmaet selvfølgelig foretrække i stedet at opkøbe et »REDD-certifikat« for 10 eller 20 dollar i et »udviklingsland« og alligevel kunne hævde at have opfyldt kravene til nedskæring med omtalte mængde CO2.
Ved hjælp af denne mekanisme vil de udviklede lande således overføre deres forpligtelse til at nedskære deres egne udslip til udviklingslandene; og den sydlige halvkugle vil nok engang komme til at finansiere den nordlige. Samtidig med at den nævnte virksomhed på den nordlige halvkugle vil spare mange penge ved at opkøbe »certificeret« kulstof fra skovene på den sydlige halvkugle.
Men ikke alene vil de så have snydt med deres forpligtelse til at nedskære deres egne udslip. De vil også have påbegyndt kommercialiseringen af naturen og være startet med skovene. Skovene vil blive sat i pris i forhold til det antal tons CO2, som de er i stand til at absorbere.
Disse »kreditter« eller »kulstof-rettigheder« vil blive købt og solgt som en hvilken som helst anden vare på verdensplan.
For at sikre, at ingen krænker købernes ejendomsret til de erhvervede »REDD-certifikater«, vil en række restriktioner blive sat i værk – som i sidste ende vil ramme landes og oprindelige folkeslags suveræne rettigheder over deres egne skove og regnskove.
Naturen privatiseres
På den måde vil der blive indledt en ny epoke med privatisering af naturen i et omfang, som aldrig tidligere er set – og som vil komme til at omfatte vandet, den biologiske mangfoldighed og det, som de kalder »miljømæssige tjenesteydelser«.
Mens vi hævder, at kapitalismen er årsagen til den globale opvarmning samt ødelæggelsen af skovene, regnskovene og Moder Jord – så søger de at udstrække kapitalismen til at omfatte en kommercialisering af naturen under overskriften: »grøn økonomi«.
For at opnå støtte til dette projekt med at kommercialisere naturen tilbyder nogle finansielle institutioner, regeringer, NGO'er, fonde, »eksperter« og mæglerfirmaer en procentdel af de økonomiske gevinster ved denne kommercialisering af naturen til oprindelige folkeslag og stammesamfund, som lever i urskovene og regnskovene.
Naturen, skovene og de oprindelige folkeslag er ikke til salg.Gennem århundreder har oprindelige folkeslag levet deres liv med bevarelse og vedligeholdelse af urskove og regnskove. For os er skovene og regnskovene ikke objekter og ikke ting, som man kan prisfastsætte og privatisere.
Vi accepterer ikke, at urskove og regnskove reduceres til en simpel og målbar kvantitet af kulstof.
Plantager er ikke skove
Vi accepterer heller ikke, at selvgroede urskove bliver blandet sammen med simple plantager med bare en enkelt eller to træarter.
Skovene er vores hjem – er det store hus, hvor planter, dyr, vand, jord, ren luft og mennesker eksisterer sammen. Det er derfor af fundamental betydning, at alle verdens lande vil arbejde sammen om at undgå afskovning og nedbrydning af skovene og regnskovene.
Det er en forpligtelse for de udviklede lande – og det udgør også en del af deres klima- og miljøgæld – at bidrage økonomisk til bevarelsen af skovene. Men IKKE gennem kommercialiseringen af disse.
Der er mange måder, hvorpå man kan støtte og finansiere udviklingslandene, de oprindelige folkeslag og de lokalsamfund, som bidrager til bevarelsen af skovene.
De udviklede lande bruger umådeligt mange flere af de offentlige midler på militær, sikkerhed og krige end på klimaforandringerne. Selv under finanskrisen har mange fastholdt og øget deres militærudgifter.
Det er utilladeligt, at man – gennem en udnyttelse af de behov, som forskellige stammesamfund har, samt ambitionerne hos visse ledere og »eksperter« i forbindelse med oprindelige folkeslag – forsøger at involvere forskellige oprindelige folkeslag i kommercialiseringen af naturen.
Hele mekanismen til beskyttelse af skovene og regnskovene bør garantere de oprindelige folkeslags rettigheder. Men vi vil ikke – bare fordi man måtte nå frem til at opnå en vis deltagelse fra oprindelige folkeslags side – kunne acceptere, at priser på skovene og regnskovene forhandles og fastsættes på et verdensmarked for kulstof.
Brødre fra de oprindelige folkeslag – lad os ikke forvirre og vildlede.
Der er dem, der fortæller os, at markedsmekanismen for kulstof i sammenhæng med REDD vil være forbundet med frivillighed. Det vil sige, at den, der ønsker at gøre det, vil kunne sælge og købe – og den, der ikke ønsker at gøre det, vil kunne holde sig udenfor.
Men vi vil ikke kunne acceptere, at der med vores samtykke skabes en mekanisme, hvor nogle helt frivilligt sælger ud af Moder Jord – mens andre ser til med korslagte arme.
Bred alliance
Stillet over for disse indskrænkede og kommercielle visioner for skovene og regnskovene må og skal de oprindelige folkeslag – sammen med bønderne og de sociale bevægelser i verden – kæmpe for gennemførelsen af de forslag, der blev vedtaget af »Folkenes Verdenskonference Vedrørende Klimaforandringerne og Moder Jords Rettigheder«:
1) Integreret overvågning og administration af urskovene og regnskovene – hvor der ikke alene tages hensyn til deres afbødende virkning på udslippene af CO2, men til alle deres funktioner og potentialer; og hvor man undgår at blande dem sammen med simple plantager.
2) Respekt for udviklingslandenes suverænitet i forbindelse med den integrerede administration af deres skove.
3) Fuldstændig opfyldelse og efterlevelse af de oprindelige folkeslags rettigheder – som de er fastslået i »Forenede Nationers Erklæring Vedrørende Oprindelige Folkeslags Rettigheder«; i ILO's Konvention Nr. 169 samt ved andre internationale instrumenter. Anerkendelse af og respekt for deres territorier. En fornyet værdsættelse og efterlevelse af de oprindelige folkeslags kundskab med hensyn til bevarelsen af skove. De oprindelige folkeslags egen deltagelse og administration af skovene og regnskovene.
4) Finansielle overførsler fra udviklede lande – som led i betalingen af deres klima- og miljøgæld – til udviklingslandene og til de oprindelige folkeslag med henblik på en samlet og integreret administration af skovene. Ingen etablering af nogen mekanisme med kulstof-markeder eller andre tilskyndelser, som kan medvirke til en kommercialisering af skovene og regnskovene.
5) Anerkendelse af Moder Jords rettigheder, hvilket indbefatter skovene, regnskovene og alle deres komponenter. Med henblik på at genoprette harmonien med Moder Jord er vejen frem ikke at prisfastsætte naturen. Derimod at anerkende, at ikke alene menneskene har ret til livet og til reproduktion – men at også naturen har ret til livet og til at gendanne sig; samt at uden Moder Jord vil menneskene ikke kunne leve.
Brødre fra de oprindelige folkeslag: Sammen med vores brødre blandt bønderne og de sociale bevægelser i verden må og skal vi mobilisere os – så at konklusionerne fra Cochabamba vil blive vedtaget i Cancun.
Vi må handle sammen til forsvar for skovene på basis af disse fem principper. Altimens vi hele vejen igennem sætter de oprindelige folkeslags enhed i højsædet sammen med respekten for Moder Jord, som vi gennem århundreder har bevaret og selv har arvet fra vores forfædre.
Oversat fra engelsk/spansk af Ken Bruun.
Noter og mellemoverskrifter er indsat af redaktionen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278