05 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvad skal vi med nye kampfly?

Hvad skal vi med nye kampfly?

Lørdag, 06. november, 2010, 09:30:35

Locheed Martin har sikret, at profitable ordrer er blevet drysset ned over dansk erhvervsliv, så Dansk Industri holder NATO-partierne i Folketinget til ilden.

Hvad skal vi med nye kampfly?
Bjørn Gemzøe
Pentagon vurderer, at den samlede pris på de 2443 kampfly, som det amerikanske luftvåben vil købe, vil ende på 2324 milliarder kroner. Det er det hidtil dyreste våbenprogram i historien, og Danmark er partshaver i dette vanvid.

Jørgen Petersen, Kommunistisk Parti

Den store amerikanske våbenproducent Locheed Martin meddelte forleden, at man endnu engang må udsætte leveringen af Joint Strike Fighter.

Jagerflyet er blevet kaldt verdens mest avancerede og dyreste nogensinde. Og prisen, ja den stiger og stiger i takt med at tiden går. Da projektet startede i 2001 vurderede USA’s forsvarsministerium, Pentagon, at man i gennemsnit skulle betale 50 millioner dollars per fly. I dag anslåes prisen at være steget til 133 millioner dollars.

Pentagon vurderer officielt, at den samlede pris på de 2443 kampfly, som det amerikanske luftvåben vil købe, vil ende et sted omkring, hvad der svarer til 2324 milliarder danske kroner.

Alene i år er projektet fordyret med 330 milliarder kroner.

Det er det hidtil dyreste våbenprogram i historien, som mærkbart vil øge underskuddet på det amerikansk statsbudget.

Også Danmark er parthaver i dette vanvid.
Helt tilbage fra 1997 har samtlige NATO-partier i det danske Folketing ladet millionerne flyde til det amerikanske våbenprogram. I 1997 bevilligede folketingets finansudvalg 70 millioner kroner og købte dermed entrebilletten til det amerikanske rustningsvanvid.  Projektet er siden løbet helt amok, som det så ofte sker med den slags projekter.

Officielt har Danmark endnu ikke besluttet, hvilket jagerfly man vil købe, når de nuværende F-16 fly skal udfases. Men forkærligheden for JSF-jagerne er ikke til at tage fejl af. Locheed Martin har sikret, at profitable ordrer er blevet drysset ned over dansk erhvervsliv, så Dansk Industri holder NATO-partierne i Folketinget til ilden.

Sidste år kunne Børsen således berette om, hvordan A.P.Møller-Mærsk forhandlede en milliardaftale om at flytte flydele fra fabrikker i otte NATO-lande til samlehallerne i USA. En af leverandørerne er den danske våbenfabrik Terma, der har en profitabel ordre på 600 millioner kroner.

Færdiggørelsen af JSF er allerede udsat i årevis. I en situation, hvor flyene ikke kan leveres, har det ikke haft de store konsekvenser, at  de danske NATO-partier i år besluttede at udsætte indkøbet af nye jagerfly i to til fire år.

Klyngebomber
I løbet af de seneste uger har der imidlertid været en interessant udvikling, Det er nemlig – blandt andet med Arbejderens hjælp – blevet afsløret, at Locheed Martin er storproducent af klyngebomber.

Danmark har underskrevet en traktat om forbud mod klyngebomber og presset stiger nu mod regeringen. Foreholdt oplysningerne om Locheed Martins klyngebomber har S og SF meddelt, at de vil kræve at Danmark lever op til sine traktatsmæssige forpligtelser, og de kræver at Locheed Martin stopper produktionen af klyngebomber

Klyngebomber er vel nok det våben, der dræber og lemlæster flest civile. Store danske pensionskasser har allerede sat Locheed Martin på den sorte liste. Derimod har den danske regering investeret 500 millioner i våbenproducenten og afviser pure at trække denne investering tilbage. Regeringen forsøger foreløbigt at vinde tid. Man ønsker tydeligvis ikke at foretage sig noget, der kan skade danske våbenproducenters profit eller sætte ridser i lakken i forholdet til USA.

Styrk presset
Naturligvis skal der lægges pres på den borgerlige regering for at droppe samarbejdet med Lockheed Martin. Sagen skal bruges som en løftestang imod produktionen af klyngebomber. Det er godt at S og SF hidtil har kommet med sådanne udmeldinger. Det vil vi holde dem fast på, når de rykker ind i regeringskontorerne.

Men det må ikke stoppe her.

For hvad skal Danmark overhovedet med nye jagerfly til en samlet pris på op mod 20 milliarder kroner?

Det svarer stort set til de samlede udgifter i socialministeriet i år, eller ti gange mere end der bruge i miljøministeriet. Pengene kunne bruges fornuftigt på social genopretning og skabelse af tusinder af nye arbejdspladser i den offentlige sektor. Derfor kræver Kommunistisk Parti at forslaget om køb af jagerfly droppes.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. nov. 2010 - 09:30   30. aug. 2012 - 19:15

Kommentar