04 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ødelæggende besparelser

Ødelæggende besparelser

Fredag, 12. november, 2010, 11:05:07

Vi tager på det skarpeste afstand fra regeringens ødelæggende angreb på den kollektive trafik.

fra Flemming Rasmussen, landsformand for Fællesorganisationen Jernbanedrift

Det er med den største forundring, at vi har modtaget meddelelsen om, at transportministeren har besluttet at skære 300 millioner kroner i DSB’s trafikkontrakt, hvilket må betragtes som kontraktbrud af værste skuffe.

DSB har netop afsluttet »2010 projektet«, hvor 200 medarbejdere blev afskediget for at gøre DSB mere konkurrencedygtig. For to uger siden besluttede DSB så igen, at der skulle afskediges yderligere 140 medarbejdere for igen at effektivisere DSB.

Derudover er der sket en betydelig effektivisering på værkstederne, således at den store produktionsudvidelse, der er sket i de seneste år, ikke har betydet en tilsvarende rekruttering af medarbejdere.

DSB har således skåret så meget i omkostningerne, som den nuværende drift kan klare, så når regeringen skærer 300 millioner kroner i kontraktbetalingen til DSB, kan det kun indebære en markant forringelse af den kollektive trafiks vilkår.

Vi tager på det skarpeste afstand fra regeringens ødelæggende angreb på den kollektive trafik.

Fællesorganisationen organiserer cirka 1000 DSB-ansatte fra håndværkerforbundene, herunder først og fremmest fra Dansk Metal

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. nov. 2010 - 11:05   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser