Administrationen er livsnerven i den demokratiske forvaltning, mens bureaukratiet er den gøgeunge, der følger med markedsgørelsen af det offentlige.

Hvis vi vil genskabe en offentlig forvaltning, der bygger på enkelhed og respekt, må vi tage fat om nældens rod, og det er de mange markeds-, kontrol- og styrefunktioner.

Steen Flemming Jørgensen

af Hans-Henrik Hansen, formand for HK Kommunal Østjylland

Kommunernes budgetter for 2011 er for længst vedtaget.

I alt er der fundet besparelser for mindst fem milliarder kroner. Dertil skal lægges de besparelser, som der tidligere var truffet beslutning om.

Store områder som børn og unge og ældreområdet vil blive ramt. Dertil kommer, at den kommunale administration synes at blive særlig hårdt ramt i 2011.

Selv om besparelserne flere steder endnu mangler at blive konkretiseret, ligger det fast, at der vil blive nedlagt stillinger og ske afskedigelser. Også fra flere østjyske kommuner lyder meldinger om reduktioner i HK-personalet.

Seks ud af 10 byrådsmedlemmer mener, at servicen i deres kommune bliver markant dårligere næste år. Omvendt mener kun hver tyvende, at serviceniveauet bliver lidt bedre. Det viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for LO.

Også et rundspørge blandt de kommunale økonomi­chefer tyder på, at serviceniveauet på det administrative område vil falde næste år. Hele 72 procent er af den opfattelse.

Det skriver vi os bag øret. Når 85 procent af HK’ernes arbejdstid går med opgaver direkte relateret til borgerne, skal en reduktion i antallet af HK’ere selvfølgelig også kunne mærkes i en reduktion af servicen.

Administrationen i fokus
Arbejdsgiverne må tage ansvaret for besparelsernes konsekvenser og give os svar på, hvilke opgaver vi ikke længere skal udføre, hvis vi nu bliver færre medarbejdere. For vi kan ikke løbe stærkere, end vi gør i dag.

At det administrative område er kommet i fokus for besparelser, skyldes måske en opfattelse af den kommunale forvaltning som et kæmpemæssigt bureaukrati, som trænger til at blive trimmet.

Det er en alt for unuanceret opfattelse – der er nemlig forskel på administration og bureaukrati.

Kommunal administration er forvaltning af borgernes fælleseje til fælles bedste og derfor kendetegnet ved åbenhed og transparens.

Bureaukrati derimod ruller efter min mening et mørkelægningsgardin ned, er uigennemskueligt og holder borgerne uden for reel indflydelse.

I min optik er administrationen livsnerven i den demokratiske forvaltning, mens bureaukratiet er den gøgeunge, der følger med markedsgørelsen af det offentlige.

De tilhørende kontrol- og styreformer fører til en umyndiggørelse af de kommunalansatte HK’ere, som berøves deres faglighed og myndighed til selv at vurdere en situation og træffe et professionelt valg. Populært sagt kortsluttes brugen af den sunde fornuft.

Samtidig erstattes tillid af kontrol, og ansvaret decentraliseres, mens kompetencen centraliseres.

Forstærket pres
Alt dette presser den enkelte medarbejder. Og det forstærkes, når man fornemmer, at de værdier, der styrer hele systemet, er hule og uden hold i virkeligheden.

Eller når ens egne erfaringer ikke tages for gode varer, men tilsidesættes til fordel for statistikker, målinger og tests.

Så forsvinder fællesskabsfølelsen, og vi begynder at tænke på, hvad der bedst kan betale sig for os hver især.

Hvis vi vil genskabe en offentlig forvaltning, der bygger på enkelhed og respekt, må vi tage fat om nældens rod, og det er de mange markeds-, kontrol- og styrefunktioner.

Kan vi skære i dem, kan vi også komme bureaukratiet til livs og spare mange ressourcer – og nogle kan måske ligefrem komme den nødvendige forvaltning og borgernære service til gode.