Tandlægeforeningen advarer mod besparelse og henviser til, at der bliver behandlet et stort antal patienter på tandlægeskolerne.
fra Tandlægeforeningen
Planlagte besparelser på ti millioner kroner på Tandlægeskolen i København skaber stor bekymring hos Tandlægeforeningen.
På foreningens netop afholdte hovedgeneralforsamling blev der udtrykt markant modstand mod forringelser af tandlægeuddannelsen.
Vi er bekymrede for den forudsigelige forringelse, der vil ske af det faglige niveau inden for den tandlægefaglige uddannelse og forskning.
Desuden er vi bekymrede for de studerende, og vi finder det dybt beklageligt, at der ved uundgåelige afskedigelser af adskillige medarbejdere mistes dyrebar ekspertise for vort fagområde.
Tandlægeforeningen savner en forståelse for, at tandlægeuddannelsen adskiller sig fra andre universitetsstudier på den måde, at der indgår en dyr, klinisk undervisningsdel.
Der bliver behandlet et stort antal patienter på tandlægeskolerne. Sådan er det ikke på andre sundhedsvidenskabelige studier, hvor den egentlige kliniske undervisning foregår på hospitalerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278