Få få uger siden blev det besluttet at fyre 3000 ansatte på tre danske Vestas’ vindmøllefabrikker. Fyringer viser, hvad der sker, når bæredygtig omstilling overlades til private firmaer.

Gad vide hvad det koster i CO2 at transportere de færdige vindmøller tværs over kontinenterne til europæiske købere?

Bjørn Gemzøe

Den ^røde Tråd _{af Julie Malling, Kommunistisk Parti}

Det er snart et år siden, at både verdens topledere og klimaaktivister valfartede til København i anledningen af FN’s klimatopmøde. Derfor må det være tid til at gøre status over, hvordan det så er gået med klimaet siden.

Få få uger siden blev det besluttet at fyre cirka 3000 ansatte på tre danske Vestas’ vindmøllefabrikker. Fyringer viser tydeligt, hvad der sker, når den bæredygtige omstilling overlades til private firmaer. Hos dem står profitten langt højere end mennesker og miljø.

Arbejdspladserne flytter til Kina, hvor arbejdskraften er billig. Det er en rigtig god forretning for Vestas, der ifølge virksomhedens direktør, aldrig har klaret sig så godt på markedet.

Vi andre må så betale klimaregningen, for gad vide hvad det koster i CO2 at transportere de færdige vindmøller tværs over kontinenterne til europæiske købere? Og hvad mon de familier, som har mistet en hel indtægt, nu skal leve af?

Isolér alle husene
I løbet af det sidste år er stadig flere blevet arbejdsløse. Faglærte og ufaglærte arbejdere i byggebranchen er hårdt ramt.

Bæredygtigt byggeri kan sætte gang i arbejde og samtidig være en god løsning for klimaet. Det ligger lige for og er nemt at igangsætte – medmindre man spørger regeringen selvfølgelig. Den tager nemlig ingen initiativer i den retning.

Australien har fået grønt lys til at sejle 10.000 ton af det farlige HCB-affald til Danmark, hvor det skal destrueres på det privateejede Kommunekemi A/S’ anlæg i Nyborg.

På baggrund af disse eksempler kan det ikke undre, at en ny meningsmåling viser, at danskerne mener, at de selv gør mere for klimaet end politikerne og de private virksomheder.

Ud af topmødet sidste år i december kom den såkaldte Københavnsaftale. Flere u-lande nægter stadig at skrive under på aftalen. De anklager den for at være et tilbageskridt i forhold til Kyoto-protokollen, som trods alt forpligter de rige lande til at nedsætte deres CO2-udledning.

Klimakatastroferne i verdens fattige lande har da også taget til i styrke. I takt med at temperaturen fortsat stiger, smelter isen og vandet stiger – men adgangen til rent vand er et voksende problem. Tæt på en milliard mennesker har i dag ikke mulighed for at skaffe sig rent drikkevand. Det der sker i Haiti er en aktuel skandale og et forvarsel om, hvad flere har i vente.

Alene som konsekvens af den menneskeskabte, globale opvarmning dør tusindvis af mennesker og antallet af klimaflygtninge vokser.

Det er imidlertid ikke løsninger på klimaproblemerne, som mangler, men derimod den politiske vilje til at gøre noget ved problemerne.

Stadig ingen klimaaftale
Nu starter COP16 i Mexico. Allerede inden mødet er begyndt, har vores egen kære klima- og energiminister Lykke Friis udtalt, at vi ikke skal regne med, at der kommer en juridisk bindende aftale ud af topmødet. Sådan noget ved en klimaminister åbenbart på forhånd.

Man kan kun frygte, at ordene vil være de samme, når Sydafrika er vært for COP17 i 2011, hvis Lykke Friis da fortsat er minister til den tid. Inden da får danskerne heldigvis mulighed for at vælge en ny regering og kræve en ny politik.

Klimakampen fortsætter
Heldigvis giver befolkningen verden over ikke op.

Kampen for klimaretfærdighed, som handler om, at de rige lande må betale klimagælden til de fattige, som rammes hårdest af klimakrisen, fortsætter.

Under COP16 når regeringer fra hele verden atter en gang træder sammen for igen at foretage sig så godt som ingen ting, vil den mexicanske by Cancun blive fyldt med klimaaktivister.

De vil kræve, at politikkerne tager ansvar og skaber holdbare løsninger her og nu. Og på Klimaforum 10, aktivisternes eget topmøde, vil ngo’er fra hele verden diskutere solidariske og bæredygtige alternativer.

Også her i Danmark gør vi klar til at fortsætte kampen.

Den 4. december er udråbt til global klimaaktionsdag og det bakker vi op med en demonstration.

Det år, som er gået siden COP15, har endnu engang vist, at vi ikke kan sætte vores lid til de rige landes topledere og private virksomheder, som bestemmer over vores klode og hele verdens befolkning.

Vi må istedet tage sagen i egen hånd og fortsætte og styrke kampen for retfærdighed og for klimaet. Her presser kampen for et andet samfund sig stadigt mere på. Et socialistisk samfund, som ikke sætter profit og kapitalens interesser over klimaet.