VK-regeringen kan med sit minimale parlamentariske flertal ikke blot bestemme. Ministrene kan også gøre, hvad de vil, uden at blive gjort ansvarlige.

^Sådan sagt _{af Sven-Erik Simonsen}

Samfundsdebattøren Georg Metz går og håber på en anden regering. Han gav ikke blomster, da regeringen for en uge siden havde ni år fødselsdag.

I en kommentar i dagbladet Information peger han på, at den danske grundlov er uegnet til flertalsregeringer. Når en regering har et absolut flertal, så kan den undlade at tage hensyn til mindretallet, og den kan unddrage sig kritisk kontrol med sin magtudøvelse.

»VKO har været konstant«, fastslår Georg Metz. »Flere ministre herunder statsministeren er ganske vist i disse ni år skiftet ud, eller de har undervejs byttet gårde, men surdejen er intakt. En række personer går igen og igen, og skyggeministre som Peter Skaarup og Thulesen Dahl består med den reelle vicestatsminister Pia Kjærsgaard i aggressiv front.«

Georg Metz mener, at Danmark med »Lille Lars fra Græsted« fortsat har en regering med samme ideologi, som under forgængeren Anders Fogh Rasmussen.

Den ideologi giver han følgende karakteristik af:

»En antiintellektuel midterliberaldiscounthøjresocialdemokratisme med populistisk bårne negative bekvemmelighedsmeninger om kulturradikalisme, eksperter og multi-etnicitet.«

Flertalsdiktatur
»Fra dag ét stod det lysende klart, at her var et flertal, der skulle bruges. Og det blev det. Sådan set er det jo også meningen med folkestyret«, medgiver Metz.

Men han mener, at demokrati en kendetegnet ved andet og mere end flertallets rets til at bestemme:

»Folkestyrets uudtalte optimistiske idé er foranderlighed og udvikling, adgang til indflydelse for andre end flertallet og først af alt: hensyn til minoriteterne.«

Og her er det så, at Georg Metz når frem til sin pointe med, at vores 161 år gamle grundlov »ikke egner sig til flertalsregeringer af VKO’s magtfuldkomne art.«

»Den store skavank i dansk forfatningsret er den indbyggede magt, hvormed et ... minimalt flertal kan forhindre et endog stort mindretal i at gennemføre konsekvensbærende undersøgelser af flertallets forvaltning.«

Sådan lyder ordene, som mere kort og klart betyder, at oppositionen ikke kan fyre en minister eller vælte en regering, hvis blot et minimalt flertal støtter ministeren og regeringen. Og det er jo netop situationen på Christiansborg:

»Ministre kan lyve, snyde og manipulere, uden at der sker dem noget....

I et mere civiliseret system havde Espersen naturligvis ikke fortsat været minister én dag mere, ikke efter at have løjet lodret og groft manipuleret centrale parlamentariske organer«.

Fogh ikke statsminister
»I et troværdigt fungerende demokratisk samfund var den tidligere statsminister aldrig kommet så vidt efter hans kreative bogføring som skatteminister.«

I et kvalitativt demokrati ville Anders Fogh Rasmussen således aldrig være blevet statsminister, vurderer Georg Metz. Og skulle det alligevel være sket, så ville han – hvis han ikke nød total politisk immunitet med DF i ryggen – være blevet holdt ansvarlig for »sine falske melodier ved Danmarks deltagelse i Irak-krigen«.

Georg Metz nævner også at forhenværende forsvarsminister Søren Gade, fik lov at trække sig uden at blive holdt ansvarlig for en række skandaler, og at bevismateriale, der kunne kompromittere ham, er låst ind:

»Hvilket andet land end Silvio Berlusconis Italien lader for resten en afgørende lydfil ligge uhørt hen i en afgået generaldirektørs pengeskab? På hvis ordre?«, spørger Georg Metz.