12 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Løslad Ahmad Saadat

Løslad Ahmad Saadat

Fredag, 03. december, 2010, 10:54:44

Kampen for Saadats og de andre palæstinensiske fangers løsladelse er også en kamp mod selve den israelske besættelse.

fra Internationalt Forum

I øjeblikket sidder der cirka 8000 palæstinensiske fanger i israelske fængsler.

En af dem er Ahmad Saadat, generalsekretær for Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP). Han har fået forlænget sin isolationsdom med yderligere seks måneder, frem til den 21. april 2011.

Dette skal sandsynligvis ses som straf for den omfattende internationale solidaritetskampagne i forhold til Ahmad Saadat, der fandt sted i to uger i oktober måneder – fra USA, Canada, New Zeeland, Irland, Danmark, Grækenland, Tyrkiet, Libanon og mange andre lande – til støtte for kravet om løsladelse og stop for isolation.

Ahmad Saadat har været holdt i isolation i over 500 dage, siden den 19. marts 2009. Han forhindres i kontakt med andre fanger i fængslet og frarøves andre menneskerettigheder.

Man har taget hans bøger fra ham, og han tilbydes kun medier og læsestof på hebræisk. Han må ikke få besøg af sin familie, og ofte nægtes hans advokater adgang til ham.

Saadats fortsatte isolationsfængsling viser igen og igen, at de israelske domstole fungerer som den zionistiske besættelsesmagts forlængede arm. Saadat er fængslet udelukkende på grund af sine politiske aktiviteter.

Han repræsenterer den konsekvente politiske kamp mod den israelske besættelse, nemlig den politiske linje, der nægter at forhandle fred med besættelsesmagten, men kræver besættelsen stoppet.

Derfor er kampen for Saadats og de andre palæstinensiske fangers løsladelse også en kamp mod selve den israelske besættelse. Derfor siger vi fra Internationalt Forums landsmøde 2010:

* Løslad Ahmad Saadat og alle de palæstinensiske fanger i israelske fængsler

* Bekæmp den zionistiske besættelse – Frit Palæstina

Vi opfordrer til at sende solidaritetshilsner til Ahmad Saadat på følgende adresse:

Ahmad Saadat, Ramón Area, PO Box 699, Postal Code 80600, Israel.

Vedtaget på årsmødet

den 13.-14. november.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. dec. 2010 - 10:54   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser