Den Røde Tråd af Inge Søborg, tidligere skolebestyrelsesmedlem, medlem af Kommunistisk Parti
Udenkrigsministeren er ikke hellig, men blot meget krigerisk. Når danske soldater er færdige med at myrde muslimer i Afghanistan, kan de passende gå i gang med de sorte muslimer i Afrika.
Hvis man er kynisk og uden medfølelse for sine medmennesker, kan det være ret underholdende at følge regeringsmedlemmernes handlinger og udtalelser. Sjældent har danskerne været plaget af en så inkompetent, uvidende og ubegavet flok mennesker, som oven i hatten også er totalt blottet for empati og medmenneskelighed.
Det fører til den ene skandale efter den anden, og Danmark er efterhånden ukendeligt for os, der har oplevet bedre tider.
Dødsens farlig gift er på vej til Danmark, og miljøminister Karen Ellemann er først nu ved at vågne op. Hun kunne ikke gennemskue hele den sindssyge plan, hun har sagt ja til, og først da protesterne eksploderede valgte hun at gøre noget. Det mindst mulige. At stoppe giftskibet midlertidigt.
Næsten 25.000 danske børn lever ikke blot under EU’s fattigdomsgrænse på 50 procent af gennemsnitsindkomsten, men under 40 procent heraf. Socialminister Benedicte Kiær vil ikke gøre noget (Er det ikke deres egen skyld? De kan da blot spise kage, hvis de ikke har brød! (frit efter Marie-Antoinette, henrettet 1793)), og hun er koldere end det danske vejr. Private organisationer må bryde love og regler for at hindre hjemløse i at dø af kulde. Fru Kiær og integrationsminister »Voldemorine«, hende hvis navn ikke må nævnes (frit efter Harry Potter) vil intet gøre.
Grevinde Voldemort
Voldemorine er et kapitel for sig.
Trods et påstået kristent livssyn er der ikke megen barmhjertig samaritaner over integrationsministeren, hun er meget mere en farisæer eller levit (frit efter Bibelen).
Udenkrigsministeren er ikke hellig, men blot meget krigerisk. Når danske soldater er færdige med at myrde muslimer i Afghanistan, kan de passende gå i gang med de sorte muslimer i Afrika. Godt hjulpet af krigsminister Gitte Lillelund Bech forsøger man at skjule uhyrligheder og fejlagtige, med dyre indkøb af krigsmateriel.
Skulle du blive arbejdsløs vil beskæftigelsesminister Inger Støjberg gøre alt for at genere dig med nyttesløse jobansøgninger og ydmyge dig med tåbelige jobtræningskurser. Ej heller her er der en minister med empati og medmenneskelighed.
Klimaet lider under klimakterieminister Lykke Friis. Hun støjer mere end flere af de andre minister, men det giver ikke bedre klimapolitik, kun støjforurening.
Tina Nedergaard er som undervisningsminister godt i gang med at smadre enhedsskolen og indføre den delte skole efter 6. klasse. Hun vil også indføre målbare mål på hvert klassetrin, og hvis ikke alle elever opnår dem så…
Endelig vil hun sikre den frie konkurrence mellem skolerne ved at offentliggøre alle nationale test og ranke skolerne trods det, at al forskning taler imod det. Vi skal vide, hvad der virker siger hun, men når forskningen siger hende imod, er Skingre Tina meget klogere!
Kvindekamp uden klassekamp
Ja kære læser, du har ret. Indtil nu er der kun nævnt kvindelige ministre. Jeg mindes i sin tid, at nogle i kvindebevægelserne alvorligt mente, at blot kvinder kom til magten, ville alt blive godt. Denne regering har med al ønskelig tydelighed vist, at dette ikke er rigtigt. Derimod kan vi med øget kraft udtale vores gamle parole: Ingen kvindekamp uden klassekamp (og omvendt).
En god veninde udtalte, efter at en af de kvindelige ministre igen havde udgydt deres manglende viden og empati: Jeg er flov på mit køns vegne. Det behøver hun nu ikke være. De værste banditter i regeringen er dog stadig mænd med Løkkelars og Claus Lort Frederiksen i spidsen. Disse to har misrøgtet Danmark af rent ideologiske grunde. Især Løkkelars har som sundhedsminister, indenkrigsminister, finansminister og nu statsminister været den egentlige bagmand bag en række love, der i dag viser sig at være rene skandaler, for eksempel inden for sygehusområdet og kommunalreformen.
Der er mange gode grunde til et opgør med misregimentet Løkkelars og co. Ikke mindst af etiske og moralske grunde bør der kunne samles en bred alliance, hvor alle ordentlige mennesker, også fra erhvervslivet, kan stille sig i spidsen i dette opgør med umenneskelighed.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278