04 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Økologisk landbrug og bedre dyrevelfærd

Økologisk landbrug og bedre dyrevelfærd

Tirsdag, 07. december, 2010, 10:44:36

En økologisk produktion vil med stor sandsynlighed kunne bidrage med en betydeligt bedre økonomi og også skabe flere arbejdspladser til det øvrige samfund.

af Jens Jørn Steiniche, Odder

»Folketanken« ønsker et landbrug, der sigter mod økologisk drift og langt bedre dyrevelfærd.

I landbrugets produktionsmetode er det vigtigt, at der fremover sigtes mod fabrikation af sunde fødevarer:

Varer, som er fabrikeret på en økologisk hensigtsmæssig måde, der sikrer bedre forhold for dyrene og samtidig sikrer mod følgesygdomme  samt mod forurening af luft, vand og jord.

Der er ifølge alle opgørelser en alt for stor en del af landbruget, som desværre ikke lever op til de krav. Vi kan nævne forhold, som bør ændres:

– Et kraftigt overforbrug af penicillin. Stafylokok-bakterien MRSA (ST398), som hver ottende gris er smittet med, og som kan overføres fra dyr til mennesker, er en følgevirkning af det store forbrug. Penicillin bør kun bruges til sygdomsbehandling.

– Det forfærdelige dyrplageri, som foregår i alt for mange landbrug. Det alt for høje pesticidforbrug.

– Udledningen af drænvand fra landbrugets marker til vores vandmiljø indeholdende næringssalte (NPK), pesticider og andre kemiske stoffer.

Danmark udleder urenset spildevand fra landbruget, der modsvarer, at vi er omkring 40 millioner mennesker, der ikke har spildevandsrensning.

Vi mener, at landbruget må nytænke hen mod en bæredygtig økologisk produktionsform. En økologisk produktionsform vil med stor sandsynlighed på sigt kunne bidrage med en betydeligt bedre økonomi og også skabe flere arbejdspladser til det øvrige samfund.

Samtidig vil danskerne – med kendskab til produktionsforholdene i landbruget – igen med god samvittighed kunne tage frit på hylderne i fødevareforretningerne.

»Folketanken – for menneske og miljø« har kontaktet Christiansborg vedrørende disse punkter. Vi må dog desværre se i øjnene, at der ikke sker nogen ændring, før Danmark får en fødevareminister, der ikke er bundet op af landbruget.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. dec. 2010 - 10:44   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev