Op til halvdelen af det forventede statsunderskud i 2010 på 78,9 milliarder kroner skyldes VKO’s under- og ufinansiering af givne skattelettelser.

Regeringens under- og finansierede skattelettelser har udhulet statskassen. Istedet skæres der ned på velfærden i stat og kommuner.

Mette Kramer Kristensen

af Henrik Herløv Lund, København

VKO hævder igen og igen, at man ikke har givet under- eller ufinansierede skattelettelser. Det er imidlertid i lodret modstrid med sandheden. Her er dokumentationen:

VKO har igennem et ufinansieret skattestop, igennem ufinansierede skattelettelser i 2007 og igennem underfinansiering af skattereformen i 2009  samlet givet under- og ufinansierede skattelettelser på i 2010 årligt omkring 40 milliarder kroner.

For det første har VK med vedvarende støtte fra DF siden 2001 gennemført et skattestop.

Skattestoppets såkaldte »nominalprincip« indebærer, at en række skatter og afgifter har været fastfrosset på det hidtidige niveau og ikke er blevet reguleret i takt med pris og lønstigninger.

Dermed har det offentlige selvsagt fået sine skatteindtægter udhulet, fordi der ikke er anvist andre skatter til erstatning for det herigennem tabte provenu. Skattestoppet har således ikke været finansieret.

De vigtigste elementer i skattestoppet har været stoppet for ejendomsværdiskatten, stoppet for motorbeskatningen, samt stoppet for en række punktafgifter. Ifølge tal fra Skatteministeriet selv koster stoppet for ejendomsværdiskatten i 2010 årligt 6,8 milliarder kroner, stoppet for motorbeskatningen koster årlig 3,9 milliarder kroner, og stoppet for indeksering af punktafgifter koster årligt 8,3 milliarder kroner.

I alt koster den manglende finansiering af skattestoppet i 2010 således årligt 19 milliarder kroner.

samme penge to gange

Op til valget i 2007 vedtog VKO-flertallet ufinansierede skattelettelser, en forlængelse af skattestoppet og et mindre serviceløft for tilsammen 14 milliarder kroner.

Ud af disse 14 milliarder kroner var de 9,7 milliarder ufinansierede skattelettelser, som vi fik i 2008 og 2009.

VKO påstod ganske vist, at lettelserne var finansierede i og med, at VK’s 2015 plan viste holdbare offentlige finanser.

Men det gjorde den kun, fordi der i planen var indbygget fremtidige forbedringer af de offentlige finanser for 14 milliarder kroner, som skulle skaffes af Arbejdsmarkedskommissionen.

Det er imidlertid først med VKO’s »Genopretningsaftale«, at forslag fra kommissionen er blevet gennemført gennem halvering af dagpengeperioden.

Men forslaget indgår nu i VKO’s spareplan og kan altså ikke samtidig finansiere tidligere skattelettelser.

Man kan ikke bruge pengene to gange. Der er altså til dato ikke skaffet finansiering for de 9,7 milliarder kroner i skattelettelser, som blev vedtaget i 2007, for at VKO kunne vinde valget.

I VKO’s skattereform fra 2009 (Forårspakke 2.0) er indbygget en underfinansiering på i alt 30 milliarder kroner, fordelt med 14,1 milliarder kroner i 2010, 8,4 milliarder kroner i 2011 og 7,9 milliarder kroner i 2012.

Dele heraf har VK dog med »Genopretningsaftalen« udsat til efter 2013 ved at udskyde topskattelettelser i 2011 og 2010. Den store topskattelettelse i 2010 er dog blevet gennemført.

Underfinansieringen indhentes først efter 2013, primært gennem forhøjelser af en række energi-, miljø- og sundhedsafgifter. Der vil dog gå en årrække, før underfinansieringen er dækket ind.

Derfor bidrager underfinansieringen indtil da til et betydeligt provenutab og dermed til statsunderskuddet helt frem til 2013.

Der mangler i 2010 som følge af de underfinansierede skattelettelser årligt 13,1 milliarder kroner.

Statsunderskuddet

Samlet er der således i 2010 tale om, at VKO’s  under- og ufinansierede skattestop og skattelettelser årligt bevirker et tab på årligt 40 milliarder kroner.

Eftersom statsunderskuddet i seneste Økonomiske redegørelse (august 2010) før »Genopretningspakken« forventedes at blive 88 milliarder kroner og efter pakken at blive 78,9 milliarder, er det således op til halvdelen af statsunderskuddet i 2010, som skyldes VKO’s under- og ufinansiering af givne skattelettelser.

EU’s konvergenskrav indebærer, at statsunderskuddet ikke må udgøre mere end tre procent af BNP eller omkring 50 milliarder kroner. Hvis VKO ikke havde givet under- og ufinansierede skattelettelser og skattestop, ville statsunderskuddet ikke have ligget over konvergenskravene.

VKO forsøger at skabe en myte om, at alle blokkens skattelettelser har været finansierede.

Men realiteten er, at VKO igennem et ufinansieret skattestop, igennem ufinansierede skattelettelser i 2007 og igennem underfinansiering af skattereformen i 2009 samlet har givet under- og ufinansierede skattelettelser på i 2010 årligt omkring 40 milliarder kroner.

Det er således i høj grad VKO selv, som gennem under- og ufinansierede skattelettelser har skabt holdbarhedsproblemet i de offentlige finanser.

Realiteten er hermed også, at VKO’s under- og ufinansierede skattelettelser ikke blot har medført op mod halvdelen af statsunderskuddet, men også bragt det ud over EU’s konvergenskrav.