^Nyhedskommentar _{af Sven-Erik Simonsen}

De fattige lande står ved klimaforhandlingerne i Cancun med valget mellem at sige ja til helt utilstrækkelige klimaaftaler eller risikere, at de rige lande afskriver FN-processen, og giver ulandene skylden

De fattige lande står ved klimaforhandlingerne i Cancun med valget mellem at sige ja til helt utilstrækkelige klimaaftaler eller risikere, at de rige lande afskriver FN-processen, og giver ulandene skylden for sammenbruddet.

I dag indleder ministre og statsledere fra FN’s medlemslande sidste fase af COP16 i Cancun. På fredag hæves mødet, og der er meget lave forventninger til resultatet.

Men allerede da COP16 startede var EU’s klimakommissær Connie Hedegaard ude med en løftet pegefinger til ulandene:

– Det er afgørende at det internationale samfund beviser fremskridt i Cancun, i modsat fald kan nogle deltagere miste tålmodigheden med FN-forhandlingerne, citerer netavisen Euractiv.

De rige lande principielt enige om, at der skal iværksættes klimainitiativer, som sikrer at temperaturstigningen holdes under to grader.

To grader for meget

Men der er to store problemer. Dels afviser USA og andre rige lande at indgå juridisk bindende aftaler, som sikrer man opnår dette mål, og dels mener østaterne og mange lande i Syd, at plus to grader er for meget:

»De fattigste lande afviser det nuværende mål ... og kræver at temperaturstigningen holdes under 1,5 grader«, skriver journalisten Stacy Feldman fra Cancun. Og de fattigste lande har videnskaben på sin side.

G77-gruppen, som omfatter over 130 lande inklusive Kina kræver i fællesskab at de industrialiserede lande forpligter sig til at reducere deres CO2-udledning med mellem 40 og 50 procent i 2020.

De fattige lande står ved klimaforhandlingerne i Cancun med valget mellem at sige ja til helt utilstrækkelige klimaaftaler eller risikere, at de rige lande afskriver FNprocessen, og giver ulandene skylden

Hidtil har USA, EU og andre rige industrilande gemt sig bag krav om, at Kina skal yde mere. Nu rykker Kina.

»I den forgangne uge har vi set Kina åbne op i forhandlingerne om, hvilken form for international kontrol de kan acceptere«, skriver Greenpeace fra Cancun, og påpeger, at nu er bolden hos USA og EU.

Mens der ikke er forventninger om en stor, politisk aftale i Cancun, så er der mange forhandlere, der taler om muligheden for at indgå mindre delaftaler.

Kyoto under pres

Storindustrien og forhandlere fra rige lande går målrettet efter at få en aftale på plads, hvor lagring af CO2 kan medregnes som nedsættelse af CO2-udslip.

De 37 lande, der er med i Kyoto-aftalen og industrien i landene, lever slet ikke op til løfterne i Kyoto-protokollen om at skære ned på CO2-udslip. I realiteten vokser udslippet og i 2012 skal for eksempel Danmarks udslip være 21 procent under 1990-niveau.

Men ulande og klimaorganisationer betegner en aftale om CO2-lagring som en falsk løsning. Det eneste, der dur, er helt konkret at nedsætte udledningen af CO2.

I den situation er Kyoto-protokollen med dens juridisk forpligtende mål om mindre CO2-udledning under pres:

»Hvis de rige lande løber fra Kyoto-protokollen, så bliver det svært at komme videre... Den er nødt til at være en hjørnesten i en ny, international og juridisk bindende klimaaftale«, siger Tove Maria Ryding fra Greenpeace.

Den holdning deler et stort flertal af verdenslande.

I de kommende tre døgn vil vi opleve, hvordan Kyoto-protokollen vil blive søgt undergravet, og vi vil blive oversvømmet med informationer om, at Kina og ulandene spænder ben for forhandlingerne, hvorfor de rige industrilande vælger at indgå en frivillig klimaaftale med hinanden og sætte FN ud på et sidespor.