I erklæringen karakteriseres menneskerettighederne som umistelige. Der er ikke tale om noget, der skal fortjenes, eller noget, som opnås gennem social position eller afstamning...
af Niels la Cour, Birkerød
Hvor er det påfaldende, at den offentlige debat om et pointsystem ved familiesammenføringer slet ikke har fokuseret på, at forslaget først og fremmest strider mod artikel 16, artiklen om familien, i FN’s menneskerettighedserklæring af 1948.
I erklæringens fortale karakteriseres menneskerettighederne som umistelige.
Der er ikke tale om noget, der skal fortjenes, eller noget, som opnås gennem social position eller afstamning, men om rettigheder, som ethvert menneske har – grundet mennesket »iboende værdi«, og som ikke kan tages fra nogen.
Af nævnte artikel 16 fremgår det, at mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, har ret til at gifte sig og stifte familie uden begrænsninger af nationalitetsmæssige grunde.
Samme artikel siger, at staten skal beskytte familien, og ifølge artikel 15 har enhver ret til en nationalitet.
En dansk lovgivning, der kan tvinge danskere til at opgive deres bopæl i Danmark for at kunne leve sammen med deres ægtefæller, må derfor være ulovlig set i relation til menneskerettighederne.
Skulle man nu mene, at der foregår et misbrug, hvad angår rettighederne til familiesammenføring, ja så må man jo prøve at definere, lokalisere, påpege og optælle misbruget med henblik på foranstaltninger eller love, der rammer netop misbruget – og ikke rettighederne.
Rammer man rettighederne i sig selv, udsætter man ikke alene en gruppe mennesker for en uretmæssig behandling, men man underminerer også på lidt længere sigt selve forståelsen for det menneskesyn, som menneskerettighederne bygger på.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
