S og SF mener, at Danmarks fremtid ligger i en stadig stærkere europæisk union. Det er iøjnefaldende, at der ikke er grundlæggende forskel på regeringens EU-politik og den politik, som S og SF nu fremlægger.

Med S og SF’s fælles EU-udspil må unionsmodstandere og skeptikere i Danmark forberede sig til nye opgør om EU-politikken.

PN

^Kronik_{af Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti}

»EU bør være en sværvægter på den internationale scene«. Det understregede Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, da de fremlagde deres EU-politik i en kronik i Politiken den 5. december.

De to partiledere ser Danmarks medlemskab af EU som »den vigtigste vej til indflydelse på udviklingen i Europa og verden«.  Det kan ifølge Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt kun ske, ved at »EU taler med en stemme«. 

vil spise med de store

I virkelighedens verden betyder det, at Danmark skal tie og indpasse sig under de stærkes interesser. For monopolerne i EU betyder det intet. EU er sat i verden for at varetage deres interesser. Men for den danske befolkning har det alvorlige konsekvenser, at udenrigspolitikken er deponeret i Bruxelles.

Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal gentager den gamle skrøne om, at Danmark kan påvirke udviklingen, hvis bare vi kaster os helhjertet ind i opbygningen  af  EU. »Vi vil ikke bare sidde med ved bordet, vi vil aktivt påvirke hvad der diskutere,« lyder det således.

Vi har hørt disse argumenter før. I virkelighedens verden er det propaganda, der skal tilsløre realiteterne om EU og medlemsskabets konsekvenser for kollektive overenskomster, velfærd, demokrati og national selvbestemmelse.

Hvis det står til S og SF er der stort set ikke det område, hvor EU ikke skal have mere indflydelse. I den omtalte kronik nævnes kun et område, hvor Danmark selv skal bestemme. Udlændingepolitikken naturligvis! Mon ikke Pia Kjærsgaard gnider sig veltilfreds i hænderne?

S og SF er i dag enige om, at Danmarks fremtid ligger i en stadig stærkere europæisk union. Det er iøjnefaldende, at der ingen grundlæggende forskel er mellem regeringens EU-politik og den politik, som S og SF nu fremlægger.

S og SF vil træde på EU-speederen

Ifølge de to partiledere er regeringens største fejl, at den hverken har fået ophævet de danske undtagelser eller har kørt sig i stilling til at varetage opgaverne under det danske formandsskab for EU i 2012. Derfor vil S og SF nu træde på speederen.

Helle Thorning- Schmidt og Villy Søvndal skriver i den omtalte kronik, at de vil  »arbejde for ordentlige arbejdsmarkedsforhold i hele Europa, som understøtter den danske aftalemodel«.

De erkender godt nok, at »den fri bevægelighed har skabt en række udfordringer for det danske arbejdsmarked«. Men de undlader behændigt at forklare, hvori disse udfordringer består.

S og SF’s EU-Løfter er varm luft

De undlader at påpege, at EU netop garanterer arbejdskraftens frie bevægelighed, som udgør den største trussel mod den danske model. Derfor er de smukke hensigtserklæringer i virkeligheden varm luft.

De to partiledere lover ligeledes at arbejde for stærkere regulering af kapitalmarkederne på EU-niveau. Men netop kapitalens frie bevægelighed, er en hjørnesten i EU’s grundlov. 

EU har konsekvent arbejdet for afregulering og mere plads til de frie markedskræfter.  Derfor er det lettere at sætte tyngdekraften ud af kraft, end at omsætte denne hensigtserklæring til politiske realiteter.

Tilsvarende lyder det hult, når S og SF lover at bekæmpe virksomhedernes skatteunddragelser. De store monopoler i Danmark afgør i det store og hele selv, i hvilket omfang de vil bidrage til den danske statskasse. Lad mig nævne et enkelt aktuelt eksempel for at belyse min pointe.

Danmarks otte største virksomheder havde i 2009 et samlet overskud på 24,8 milliarder kroner. De betalte sølle 300 millioner – eller 1,2 procent i skat. Sådan har det været i årevis.

S og SF har ikke foreslået konkrete skridt til at ændre skattelovgivningen, så monopolerne tvinges til at bidrage til den danske statskasse. Det er i øvrigt heller ikke et element i deres plan »fair løsning«.

Virkeligheden der blev væk!

Det er bemærkelsesværdigt, at de to partiledere slet ikke forholder sig til de sidste måneders dramatiske begivenheder på det europæiske kontinent.

De forholder sig ikke til, hvordan magthaverne i EU har ført en rå klassepolitik og kastet krisens byrder over på arbejderklassens skuldre i det ene EU-land efter det andet. Historiske nedskæringer på den kollektive velfærd er gennemtvunget fra Danmark til Grækenland, fra Irland til Spanien.

Det er min opfattelse, at EU vil være ramt af kapitalismens krise i mange år fremover. Den medicin, som EU har ordineret for at kurere kapitalismen, har betydet en katastrofe for arbejderklassen i en lang række EU-lande. Den har betydet store nedskæringer, voksende arbejdsløshed og øget fattigdom.

Kæmpende arbejdere har fået frataget elementære rettigheder. De er blevet mødt med trusler om lange fængselsstraffe for at stoppe deres strejker og aktioner. Magthaverne indførte undtagelsestilstand i de spanske lufthavne og satte militæret ind.

Kæmpende græske arbejdere blev mødt med politistatmetoder. Tidligere er fagbevægelsens kampmuligheder blevet stækket, og kommunistiske partier og symboler er blevet forbudt i en række EU-lande.

S og SF snakker udenom og forsøger at sætte en anden dagsorden. De vil hellere kappes med regeringen om, hvem der er mest EU-begejstrede.

EU modstanden må forberede sig

De to partilederes kronik er en afspejling af SF’s årelange skred mod højre. Partiets vej til regeringsmagten er brolagt med kameler, der sluges en efter en.

Der anes ingen kritik af EU. Der sættes ingen grænser for udsalget af national selvbestemmelse. SF holder godt nok fast i sit forbehold omkring euroen, men når man skærer til benet, er det blot et figenblad, uden konsekvenser for partiets historiske begejstring for EU. 

Med det nuværende underskud på statsfinanserne kan Danmark i øvrigt slet ikke tilslutte sig euroen.

Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal varsler en folkeafstemning om både den militære undtagelse og undtagelsen for det retslige  samarbejde efter det kommende folketingsvalg.

Den militære undtagelse skal således afskaffes, fordi den forhindrer, at Danmark kan sende soldater til EU’s kommende krige. Det lyder som udenrigsminister Lene Espersens vision om at sende danske soldater i krig i Afrika.

Jeg tror, der er god grund til, at unionsmodstandere og skeptikere i Danmark forbereder sig til nye opgør om EU-politikken.

Med S og SF’s fælles EU-udspil må unionsmodstandere og skeptikere i Danmark forberede sig til nye opgør om EU-politikken.

I Arkivfoto: pn