Teleindustrien, politikere og myndigheder som WHO og Sundhedsstyrelsen bagatelliserer og misinformerer om skadevirkninger af den trådløse forurening.
kronikaf Bente-Ingrid Bruun, Lyngby
Der er stor fascination af trådløse produkter som smart-phones. Det er smart at surfe online, og et klik på facebook fjerner kedsomhed »når som helst – og hvor som helst«.
Kun få søger efter data om mulige helbredsskadelige virkninger af menneskeskabte trådløse teknikker. Det er forståeligt, når Sundhedsstyrelsen fortier trådløse skadevirkninger.
Desværre er det ikke kun i USA, at magtfulde finansielle og industrielle kræfter har fået vedtaget love, der sikrer frie trådløse markeder, der indskrænker den enkelte borgers frihed.
Også EU har vedtaget direktiver og forordninger, som med ensidigt sigte på økonomisk vækst sætter rammerne for givtige trådløse markeder.
Master og antenner skal op for enhver pris, og omkostningerne for mennesker, dyr og miljø er endnu ikke medregnet. Der foregår et trådløst overgreb på mennesker jorden rundt.
Det er for eksempel tilladt at udbyde produkter med mikrobølgesignaler fra WiFi, Wlan eller 3G på trådløse markeder, førend der bliver igangsat forskning om skadelige virkninger af selv samme på mennesker, dyr og miljøet.
Der er ingen begrænsninger omkring børn og unges trådløse forbrug. Det er tilladt at bruge mobiler som arbejdsredskab i folkeskolen, hvor det også er tilladt med trådløse It-forbindelser via hotpots og indendørs antenner/routere.
De er billigere end de mere helbredssikre kabler og ledninger. I Rusland frarådes bestråling af børn under 18 år, og i Frankrig er det blevet forbudt med mobiler i underskolen.
Også arbejdsgivere stiller krav om anvendelse af trådløs teknik af hensyn til effektivitet og økonomi. Skal vi være verdensmestre i trådløse skadevirkninger?
Hvornår sættes der fokus på arbejdsmiljøproblemer på grund af den nye trådløse luftforurening, der hverken kan ses, høres eller mærkes af de fleste.
Vi er nødt til at tale om elektrostress og ikke kun om psykisk stress! Få tænker over, hvad der får smartphones og trådløse computere til at virke, og det er også hensigten.
hemmeligholdes
For at sikre et øget salg skal brugerne ikke vide, at billedkommunikation og trådløs adgang til internettet foregår med pulserende og modulerede mikrobølgesignaler fra både udendørs og indendørs antenner.
Vi skal ikke vide, at vi passivt bestråles døgnet rundt fra 3G mobilsignaler og mobile bredbåndssignaler fra WiFi og Wlan. Det er ikke tilfældigt, at placeringer af sidstnævnte ikke offentliggøres på IT- og Telestyrelsens mastedatabase www.mastedatabasen.dk .
Viden er magt, og derfor tilbageholder magtfulde aktører viden om skadevirkninger.
Teleindustrien, politikere og myndigheder som WHO og Sundhedsstyrelsen bagatelliserer skadevirkninger af den stigende trådløse forurening, samt misinformerer befolkningen ud fra manipuleret industri og politisk betalt kræftforskning, der har skabt myter om »no risk«.
Hvad er menneskers helbred, arbejde og miljø værd, når store kapitalinteresser står på spil? Tænk blot på sidste års pandemiskandale og kapitalfondes opkøb og nu salg af TDC.
Der er alt for megen viden som tilbageholdes. Selv om et mikrobølgesyndrom har været kendt siden 1932, så blev skadevirkningerne hemmeligholdt af hensyn til militære og kommercielle interesser.
Heldigvis råber whistle blowers som våbeneksperten Berne Trower nu vagt gevær. De støtter uafhængige læger og eksperter, som i appeller, resolutioner og i BioInitiativ Rapporten fra 2007 har meldt ud om biologiske skadevirkninger ved bestråling langt under gældende grænseværdier.
Da asbest var årsag til en arbejdsmiljøskandale, måtte de skadede ikke omtales som ofre, selv om de havde været udsat for omstændigheder, som de ikke selv havde været herre over.
I dag bliver børn ofre på grund af dampe fra farligt PCB i fuger på deres skoler, og børn vil også blive ofre, hvis de udsættes for mikrobølgesignaler i folkeskolen.
Der er allerede ophobninger af leukæmi blandt børn, der bor nær mobilmaster, og børn opereres i stigende grad for hjernekræft.
Vi får også flere og flere børn med ADHD og autisme. Der kommer også flere og flere el-overfølsomme mennesker. De må heller ikke omtales som ofre, selv om de reelt er det.
Den svenske miljøjournalist Mona Nilsson skriver med store ord om vor tids største miljø- og sundhedsskandale, men kampen imod magtfulde alliancer er ulige.
Den kræver mod og sammenhold. I Norge er der nu oprettet »Folkets Strålevern«, og i Frankrig er NGO organisationen Next-up meget aktiv.
Københavner-resolution
Den 9. oktober blev der afholdt en konference om »Bagsiden af det trådløse samfund« i Fællessalen på Christiansborg som et modspil til politikere og myndigheders udmeldinger.
Konferencen angik myter, virkeligheden, frasorterede fakta og forebyggelse. Deltagerne vedtog en Københavner Resolution (www.kbh-resolution.dk) og denne folkets resolution er sendt til WHO, Det europæiske miljøagentur, EEA og Sundhedsstyrelsen som en opfølgning på ovennævnte appeller og resolutioner.
Det er muligt og vigtigt at støtte op om resolutionen med en on-line underskrift på www.kbh-resolution.dk , så vi kan få iværksat forebyggende foranstaltninger i Danmark.
For selv om den danske stat tjente over tre milliarder kroner på salg af licenser til mobilkommunikation med 3G/UMTS teknik, så blev der ikke afsat én krone til forebyggende foranstaltninger, og det er der heller ikke ved de senere auktioner.
Selvfølgelig skal der tages hensyn til sårbare grupper som børn, gravide, syge, ældre og el-overfølsomme mennesker i de trådløse samfund. I dag bliver vi alle passivt bestrålet i busser, tog, skoler og mange andre steder i det offentlige rum.
Børn er fremtidens ressourcer, og vi skal passe godt på dem. Hver især må vi tage de størst mulige hensyn.
Hvor kan børn i dag opholde sig uden at blive bestrålet? Hvor findes der områder med lav bestråling til el-overfølsomme mennesker? Hvis stederne ikke findes, så må de oprettes!
WHO spiller med
WHO har et stort ansvar for manglende og misvisende udmeldinger til verdens befolkninger om skadevirkninger af mikrobølger. WHO vil først melde officielt ud om en mikrobølgeeffekt i 2015, det vil sige, når de trådløse markeder er udbygget.
WHO har også først igangsat undersøgelser om effekter på børn i 2009, og disse resultater får vi først kendskab til i 2020, selv om ægyptisk forskning har dokumenteret hjerteforstyrrelser hos nyfødte, når de blev bestrålet i blot 10 minutter.
Hvis interesser varetager WHO? I hvert fald ikke dine og mine børns og børnebørns; og Sundhedsstyrelsen, der foretager en sundhedsfaglig vurdering af elektromagnetiske felter og stråler, det vil sige EMF og EMR, følger ukritisk i WHO’s slipstrøm.
Engang havde vi fingeren på pulsen i Danmark. I 1993 blev der afholdt en Københavnerkonference om el-overfølsomhed, fordi gamle computerskærme gav gener.
Dengang blev gene-ramte ikke beskyldt for at lide af funktionelle liaisonpsykiatriske lidelser, og heldigvis blev der udviklet mindre skadelige computerskærme.
I dag er det den stigende mikrobølgebestråling fra udendørs og indendørs sendere, der giver gener som for eksempel el-overfølsomhed, ElektroHyperSensitivitet (EHS). Mange EHS-ofre lever en isoleret og uværdig tilværelse.
Nogle er i dag miljøflygtninge, og alle bliver de mistænkeliggjort. Andre har råd til at betale for afskærmning imod stråler, men hvad med dem, som ikke har råd til at afskærme deres bolig.
Hvem beskytter dem imod skadevirkninger? Det gør de gældende grænseværdier i hvert fald ikke! Derfor er det vigtigt at underskrive Københavner Resolutionen.
Det er vigtigt at få viden om mulige, skadelige virk-ninger ved de menneskeskabte signaler, inden det er for sent. Og det er vigtigt at holde fast i håbet, så vi ikke drukner i magtesløshed.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
