af Klaus Jensen, Randers
Vil det lykkes statsministeren at give andre folkevalgtes brug af privathospitaler skylden for overbetalingen af privathospitalerne?
Vil det lykkes at fastholde de unge i uddannelse, så man undgår lukning af uddannelsessteder, eller må de unge tage uddannelse i udlandet for at samle point nok til et job i Danmark?
Vil det lykkes at bremse den stigende fattigdom, som ifølge borgerlige politikere ikke eksisterer.
Vil det lykkes for de 49 procent, som stadig mener, vi er på vej i den rigtige retning, at omvende to procent af tvivlerne inden valget?
Vil det lykkes for vore politikere at sænke moralen yderligere i forsøget på at hytte eget skind?
Vil det lykkes for SF at blive så asocial, at man ser de radikale blive kaldt for de røde?
Vil det lykkes politiet at overbevise Landsretten om sin uskyld i forbindelse med overgrebene på klimaaktivisterne?
Vil det lykkes med den nye »arbejd-gratis« plan at få erstattet de gamle ledige med nye?
Vil det lykkes for Danmarks Stærkeste Fagforening at vise tænder?
Vil det lykkes for flere af vores største firmaer at få statsstøtte til hjælp med nedskæring af arbejderstaben?
Vil det lykkes kapitalen at fastholde sin førerposition foran mennesket?
Er du spændt på udfaldet, så følg med i hele 2011. Skulle du gå glip af noget, bliver der helt sikkert en genudsendelse på et eller andet tidspunkt.
Godt Nytår!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278