Hvad koster det i gennemsnit per arbejdsdag i skattekroner at have en arbejdsvillig, men ubeskæftiget gående? Hvad koster det vort samfund i tab af skat og moms?
af Aage Staffe, Jyllinge
Hvem kan oplyse omkostninger ved regeringens og Folketingets ineffektivitet?
Regeringens regnedrenge? Eller du måske? Jeg kan ikke og beder derfor om hjælp. Tillad mig at anskue den gamle mands tanker.
Antallet af arbejdsledige diskuteres blandt de lærde. Regeringens tal angives at være sminkede.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd oplyser: Bruttoledigheden steg med 1200 fuldtidspersoner fra september til oktober 2010, og dermed udgør bruttoledigheden nu samlet 170.300 fuldtidspersoner, svarende til 6,3 procent af arbejdsstyrken.
Situationen på arbejdsmarkedet virker stadig fastlåst, hvor der er 11 arbejdsløse per ledig stilling – dertil er knap hver tredje af de arbejdsløse nu langtidsledige.
Dette tal er siden steget, blandt andet på grund af vinteren, og anslås af flere kilder til i december (2010) at være omkring 200.000.
Hvad koster det i gennemsnit per arbejdsdag i skattekroner at have en arbejdsvillig, men ubeskæftiget gående med begge næver i lommerne? Hvad koster det vort samfund i gennemsnit i tab af skat og moms?
De menneskelige omkostninger udelades.
I forrige århundrede bekæmpede vort samfund en katastrofal høj arbejdsløshed med nødhjælpsarbejder som for eksempel bygning af idrætsanlæg, parker og meget andet, der kom folket til gavn årtier frem.
Gevinster ved beskæftigelse
Kan vi beregne gevinsterne ved at beskæftige en arbejdsløs? I sparet understøttelse? I personlig betaling af skat og moms, som ellers går tabt?
Sparede udgifter til sygehusbehandling for depressioner i forbindelse med psykisk deroute udelades.
Iværksættes arbejde, vil der per automatik ske et forbrug af varer til dets udførelse. Dermed stiger statens indtægter i form af moms. Fald i antallet af konkurser er til gavn – også for arbejdsgiversiden.
Foreligger relevante beregninger, vil det være muligt at beregne fordele og ulemper for de enkelte igangsætningsprojekter. Hvad der tabes på gyngerne – vindes på karussellerne.
Idékatalog (intet nyt – kun hvad politikere har snakket om i årevis):
* Renovering af offentlige bygninger, såsom skoler med mere. Det har man snakket om de sidste 20 år uden at gøre ret meget ved det.
* Energibesparende arbejder, eksempelvis isolation af boliger. Ingeniørforeningen har udarbejdet omfattende relevante forslag.
* Bygning af plejehjem. Hver plejehjemsplads er lig med en besparelse indenfor sygehusvæsenet på cirka 4000 kroner per dag.
Det har man snakket om de sidste 20 år uden at gøre ret meget ved det.
* Renovering af kloaksystemer og præventiv beskyttelse mod oversvømmelser ved de stadigt hyppigere forekommende skybrud på grund af klimaændring.
Det har man snakket om de sidste ti år uden at gøre ret meget ved det.
Forsikringsbranchen kan givetvis bidrage med sine beregninger for sandsynligt, fremtidigt skadesomfang.
* Udbygning af infrastrukturen såsom offentlige trafikmidler. Her vil bygning af bro ved Frederikssund være et velegnet eksempel, da man med ret stor præcision kan beregne nuværende tab af arbejdstimer for pendlere.
Denne bro har man snakket om de sidste 20 år uden at gøre noget ved det.
Fortsæt selv listen
Begrundelser for sådanne tiltag kræver ikke megen opfindsomhed. Lidt strøsukker vil gavne, hvis man lader det ske i klimaforbedringens navn.
Hvis og såfremt man som hidtil ukritisk tillader social dumping og eksport af danske arbejdspladser, kan man glemme ethvert forsøg og blot stønne: Det nytter ikke, og det går jo nok.
Men prøv alligevel, om du kan bidrage med konstruktive forslag, for vore lovgiveres er sniksnak, varm luft – og i denne tid: Valgflæsk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
