For nazismen var og blev kommunismen modstanderen, men i sit dæmoniske overmod havde Hitler allerede i Mein Kampf indføjet jøderne som Prügelknaben.

af Per Diepgen, Halskov 

Ifølge Arbejderen den 11. december 2010 er selv Noah Flug fra Holocaust-overleverne målløs over de israelske rabbineres racistiske udtalelser om, at enhver, der sælger ejendom til en ikke-jøde, skal udstødes.

Noah Flug må mindes nazismen, der passende kan repeteres i korte træk:

Nazismens modstander var ikke jøderne, men kommunisterne. Straks efter nazisternes magtovertagelse i 1933 opløses rigsdagen, de første forbud mod kommunisterne udstedes, og de første kz-lejre oprettes.

Bestemmelserne udvides hurtigt til at være love om kriminalitet, og efterhånden gives også indskrænkninger for jøder (og Jehovas Vidner), samt sorte lister over  studenter, journalister, aviser, forlag og handelsdrivende.

Tilsvarende udstedes amnesti for SA- og SS-medlemmers lovovertrædelser, mens propagandaen ruller et par kulturprogrammer op for rene arierer: Wunder des Lebens og Kraft durch Freude.

1938 er året for det rene racistiske blodbad kronet af den såkaldte statsprogrom. Jøder idømmes enorme kollektive bøder, deres børn nægtes skole, tusinder af ejendomme »arieseres« (butikker, virksomheder, gårde, grunde), adgangsforbud til berlinske kvarterer, arbejdsforbud og forbud mod at holde og køre bil.

På Tysklands skæbnedag, den 9. november, begår den unge Herschel Grünspan i desperation attentat på den tyske ambassade i Paris, hvilket udløser Krystalnatten.

For nazismen var og blev kommunismen modstanderen, men i sit dæmoniske overmod havde Hitler allerede i Mein Kampf indføjet jøderne som Prügelknaben. Ved sjældne historiske sammentræf blev han bekræftet i en selvopfattelsen af at være Übermensch og den udvalgte Suverän.

Førerens sidste dagsbefaling i april 1945, ordren til et uhyre kollektivt selvmord, blev drevet af en sygelig sammensmeltning af ideologien. »For sidste gang er den jødisk-bolsjevikiske dødsfjende gået til angreb med sine masser… dan jer et edsvorent fællesskab.«