af Niels Harrit, Dragør
Mogens Lykketofts aktuelle kritik af Fogh-regeringens håndtering af CIA-flyvningerne klinger hult.
Artikel 5 i NATO-traktaten, den berømte musketér-ed, blev aktiveret i Bruxelles den 12. september, 2001. Beslutningen blev verificeret, da den amerikanske diplomat Frank Taylor havde fremlagt beviser mod al-Qaeda for det Nordatlantiske råd den 2. oktober, samme år. Beviserne er ikke blevet offentliggjort.
Ved et møde to dage senere besluttede Rådet at »institutionalisere« beslutningen med en række kollektive tiltag. Hermed blev medlemstaterne blandt andet forpligtede til at åbne deres luftrum for amerikanske flyvninger, hvis disse var relateret til terrorbekæmpelse.
Danmark blev med andre ord traktatmæssigt forpligtet til at acceptere CIA-flyvningerne og har siden denne dato ikke haft mulighed for at afvise dem.
Det må formodes, at suverænitetsafgivelsen blev sanktioneret af udenrigspolitisk nævn.
Danmarks udenrigsminister hed Mogens Lykketoft.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278