God vækst kendes på, at den ikke tærer på klodens ressourcer og alligevel forbedrer vores tilværelse.
af Jan Hermansson, medlem af KP, Aalborg
En økologisk græsmark som giver føde til en ko, som i gengæld producerer mælk, en vindmølle som giver lys og varme, en god bog som giver os udfordringer, en dygtig læge som lapper på vores skavanker, en fredsmægler som kan forlige mennesker og nationer, mener jeg er eksempler på vækst og aktiviteter, der repræsenterer en samfundsgavnlig vækst. God vækst.
Kendetegnende for disse eksempler er, at de ikke tærer på klodens ressourcer og alligevel forbedrer vores tilværelse.
Dårlig vækst, mener jeg er den vækst (måske ville det være bedre at kalde den misvækst), som er forurenende, ødelægger klodens biodiversitet, som tærer på endelige ressourcer og skaber ufred, ulykke og ulighed på jorden.
Et godt samfund skaber mulighed for god vækst.
Et samfund i harmoni med naturen og menneskerne vil støtte de gode kræfter og kontrollere eller forbyde de nedbrydende.
Konklusionen må være, at det kan være rigtigt at kæmpe for vækst, hvis den er bæredygtig og bliver brugt til forsvarlig udvikling.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278