Jeg bekender, at jeg siden oktober 2001, hvor Danmark tilsluttede sig terroriseringen af det afghanske samfund, har betalt endog meget store donationer til organisationen; Den Danske Stat.

Åbent brev til Politiets Efterretningstjeneste

fra Bo Briks Richardt, Espergærde

Til hvem det angår:

Bekendelse om støtte til terrorisme

Jeg sidder med en lille pjece fra PET »Dit bidrag kan misbruges«, som jeg har hentet på min lokale politistation.

På andet opslag opregnes de paragraf-stykker (straffelovens § 114), der kan komme i anvendelse såfremt man støtter terrorisme økonomisk. Og på tredje opslag en henstilling fra… ja fra hvem(?). Teksten er i citationstegn, men det angives ikke, hvor citatet er hentet. »Hvis du er i tvivl om, hvem eller hvad dine penge går til, så lad dit bidrag hvile, indtil du er mere sikker i din sag.«

Jeg bekender, at jeg siden oktober 2001, hvor Danmark tilsluttede sig terroriseringen af det afghanske samfund, har betalt endog meget store donationer til organisationen; Den Danske Stat. Og det velvidende at en væsentlig del af de midler denne organisation indsamler, går til krig. Og jeg vil i den sammenhæng påpege, at krig og besættelse er mere terroriserende end den såkaldte terrorisme.

Jeg bekender endda, at jeg fortsatte med disse donationer efter marts 2003, hvor Den Danske Stat udvidede sin terrorisme til også at omfatte Irak. En krig de ledende politikere løj nationen lodret ind i.[1]

Herved deltog jeg i ødelæggelsen af den irakiske samfundsorden og skabte grobund for en udstrakt islamistisk terror. Denne havde ikke noget fundament i Irak under Saddam Husseins diktatoriske, men sekulære styre. Og vi ved nu qua afdækningen af løgnene, at han var aldrig til fare for verdensfreden.

Det er oplagt, at der er en meget selektiv holdning til, hvem der er terrorister. De danske sabotører i Anden Verdenskrig blev indtil august ‘43 regnet for at være terrorister, bare som et barneeksempel.

De somaliske fiskere, som i desperation over at store europæiske fiskeflåder tømmer deres lokale farvande, kaster sig over pirateri. De undertrykte palæstinensere, som i desperation sprænger sig selv i luften, fordi ydmygelserne er så store, at der ikke længere er noget at leve for i herrefolkets skygge.

Eller er terroristerne dem, der fra en tryg og velhavende position peger på de desperate og sætter etiketten: Terrorister, hvorefter de bomber lande med masser af uskyldige, der ikke har noget med det at gøre.

Imidlertid er PET bekendt med, at jeg ikke uden store konsekvenser for min position i samfundet Den Danske Stat, kan sige nej til at bidrage med disse donationer, da det er de selv samme magthavere, der er bagmænd for ovennævnte terrorisme, som har sat mine donationer i et system, jeg ikke kan unddrage mig.

De bestyrer også organisationens monopol på fysisk magt. Og derudover er de i alliance med en suverænt stærkere stat, der sætter den globale dagsorden. En stat med tradition for at udøve terror mod andre lande.

Jeg ved nu ikke, hvorledes PET vil råde mig til at forholde mig, og ønsker vejledning til hvordan jeg kan ophøre med disse donationer/bidrag til »person, organisation, gruppe eller sammenslutning, der støtter eller begår terrorhandlinger«.

[1] Grundigt dokumenteret i Bo Elkjærs bog ’Kære Statsminister’