03 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Den borgerlige politik belaster både velfærd og efterløn

Den borgerlige politik belaster både velfærd og efterløn

Torsdag, 20. januar, 2011, 10:32:02

Fra en virkelighedens verden, med stor arbejdsløshed uden udsigt til foreløbig at ændre sig til det bedre, vil der ingen besparelse være ved at fjerne efterlønnen – tværtimod.

fra Den offentlige gruppe 3F Nordøstsjælland v/ Uffe Bastiansen og Peter Jonassen, bestyrelsesmedlemmer, Helsingør

De nuværende og fremtidige efterlønnere bliver fra borgerligt hold fremstillet som en belastning, der sætter velfærden over styr.

De økonomiske argumenter for denne borgerlige påstand er af de mere objektive økonomer retfærdigt nok blevet pillet fra hinanden.

Fra en virkelighedens verden, med stor arbejdsløshed uden udsigt til foreløbig at ændre sig til det bedre, vil der ingen besparelse være ved at fjerne efterlønnen – tværtimod.

Post Danmark, der står overfor en større fyringsrunde, afspejler denne sørgelige virkelighed: at det er medarbejdere i efterlønsalderen, der prikkes med udsigter til arbejdsløshed.

De medarbejdere, der kan eller har valgt efterlønnen, modvirker arbejdsløshed og skaber plads for, at eventuelt unge kan komme i arbejde.

Argumentet om, at efterlønnen skal fjernes for at fastholde medarbejdere på arbejdsmarkedet på grund af fremtidig arbejdskraftmangel, er svært at få øje på i disse arbejdsløshedstider, hvor regeringens politik med støtte fra DF forværrer arbejdsløsheden.

Det bliver først med en ny regering og ny politik for genopretning, at der kan blive udsigter til mangel på arbejdskraft inden for visse sektorer, og denne arbejdskraftmangel vil kunne løses ved uddannelse og omskoling fra andre områder af arbejdslivet, hvor der er arbejdskraft i overskud.

Derudover kan arbejdspladserne gøres attraktive med seniorordninger, så flere fravælger eller udskyder at gå på efterløn.

Det er hverken efterlønnen eller efterlønsmodtagere, der er belastning for velfærden – men derimod den borgerlige, førte politik.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. jan. 2011 - 10:32   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser