af Bo Richardt, Espergærde
Birger Abrahamsen (BA) skriver den 19. januar et glimrende svar på statsministerens nytårstale.
Imidlertid slutter den tankevækkende med, at »De danske soldater ofrer livet for Danmark, det er al ære værd, hvis vi gør en forskel«.
Jeg undrer på, hvilken forskel, BA mener, vil gøre de danske soldater ære i deres fastholdelse af Afghanistan i en krigstilstand.
Er det den officielle forskel: at konvertere Afghanistan til en slags vestlig vasal? En indsats ISAF tydeligvis ikke har succes med.
Eller er det en forskel i at gøre kvinden ligeberettiget efter vestlig standard? Heller ikke lige nogen oplagt succes.
Eller er det for at nedkæmpe en trussel mod Danmark? Mig bekendt har Danmark aldrig været truet af Afghanistan.
Uanset må jeg fastholde, at de danske soldater er dødens håndværkere, hvad enten deres motiver er ædle eller egoistiske (ISAF er det fedeste krigsspil de nogensinde har prøvet… hvis altså de kommer i ordentlig kamp og fra stort set sikre positioner kan skyde på rigtige fjender).
De fastholder krigstilstanden i et forarmet land og vil tabe til sidst, som BA også påpeger. Og da de er frivillige, er der ingen ære whatsoever, undtagen naturligvis fra hyklerne som sendte dem derud.
Det er vist ikke Enhedslistens sag, Birger, og næppe din alvorlige holdning, at det er Danmark, de danske soldater ofrer livet for.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278