03 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Menneskers ret

Menneskers ret

Torsdag, 27. januar, 2011, 10:31:57

 

af Frank Johannesen, København

I Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek i København afholdes fra den 21. januar en udstilling, der hedder »Menneskers ret« i anledning af 60-året for Den europæiske Menneskerettighedskonvention.

Konventionen, som Danmark har tiltrådt, beskytter fundamentale frihedsrettigheder som ytrings- og forsamlingsfrihed.

I overensstemmelse med udstillingens ånd afholdt det islamiske parti Hizb ut-Tahrir samme tid og sted et åbent debatmøde om besættelsen af Afghanistan og den lovlige væbnede modstand.

Som medansvarlig for Danmarks deltagelse i den ulovlige NATO-krig i Afghanistan gjorde tidligere udenrigsminister og nuværende kulturminister Per Stig Møller sig store anstrengelser for at forpurre mødet og lagde et uhørt pres på Det kongelige Bibliotek for at få forhindret debatmødet.

Da Hizb ut-Tahrir er en lovlig forening, kunne han ikke forbyde mødet uden at krænke grundloven og konventionen.

Sagen viser, at deltagelse i en angrebskrig ud over forfærdelige lidelser for det besatte lands befolkning også afmonterer demokratiske rettigheder i vores eget land.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jan. 2011 - 10:31   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev