Kritikere af dette indlæg vil nok vil sige, at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner, men der er her ikke bare tale om gode intentioner.

Familier på Vesterbro er bekymrede over de mange kanyler, der smides i bydelen hver eneste dag.

JAC

af Trond Helstrup Poulsen, frivilligt engageret i det kommende Fixerum i Reventlowsgade på Vesterbro

Vesterbro får et fixerum. Ekstra Bladet kunne allerede mandag den 24. januar afsløre både adresse, ophavsmænd og forventet åbningsdato – Reventlowsgade 28, Michael Lodberg og Anders Moesgaard, 1. marts, respektive. Siden har debatten raset og mange forskellige syn på eksistensen af et egentligt fixerum har været fremlagt. Der vil komme mange flere i den kommende tid, når debatten går fra en akademisk »hvad-nu-hvis« og over til et faktisk sted, meget tæt på hovedbanegården.

Og et reelt fixerum er noget nyt på Vesterbro. Udtrykket er i flæng blevet anvendt, hver gang talen faldt på væresteder for stofbrugere, men definitionen af et fixerum er hygiejniske faciliteter, lægesupervision, rene kanyler og rum med udsugning afhængigt af det indtagede stof. Det bliver nødt til at blive oprettet, for resultaterne af den danske, reaktionære kamp mod narko har hidtil været den ene falliterklæring efter den anden:

Fra 2005 til 2009 steg antallet af stofbrugere fra et svimlende 28.000 helt op til 33.000. I 2009 døde hele 279 af overdoser og relaterede problemer som følge af stofbrug, mens det i 2008 var 239. Hver uge samles der på Vesterbro hele 12.000 kanyler op, rapporterer Sprøjtepatruljen, der har virkeligt svært ved at følge med.

På høje tid

Det er på tide, at man prøver en, efter danske standarder, ukonventionel løsning på problemet. Intentionen med et fixerum vil således være at angribe problemet i øjenhøjde, med blik for, at disse mennesker eksisterer. De kan ikke ulovliggøres, de kan ikke jages på porten, de må ikke undertrykkes – de er her, har altid været her og det er en realitet overalt, hvor der er en hovedfærdselsåre som Københavns Hovedbanegård.

Men de kan fjernes fra gadebilledet, de kan få værdige forhold, få øget deres sundhed betragteligt og i sidste ende endda have langt større chance for at komme helt ud af stofbruget, som de gode erfaringer viser fra andre lande, herunder Schweiz, Norge, Tyskland og Spanien samt en række andre lande.

Her er der mange, der kommer videre, alene på grund af de bedre forhold og muligheder for at komme i kontakt med social hjælp uden kriminalisering eller ringeagtelse. Resultaterne fra udlandet, dokumenteret i FN- og EU-rapporter, taler deres tydelige sprog. Fald i antal misbrugere, fald i dødstal, fald i kriminalitet og så fremdeles.

Erfarne folk

Og mens mange kritikere af dette indlæg nok vil sige, at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner, så er der her ikke bare tale om den gode intention: Ophavsmændene til det nye fixerum er nok de mest erfarne med området i Danmark. Både hvad angår behandlingen af stofbrugere herhjemme og med afsæt i besøg og konferencer på lignende tiltag, såvel private som offentlige, i EU-lande og i Canada.

Der er mange problemer, der skal tages hånd om ved et fixerum, og de vil ikke blive negligeret. Men de er heller ikke et argument for at undlade at gøre noget. Det viser et overvældende flertal for fixerum på tværs af partipolitiske interesser, også.

Det er meget passende, at det første initiativ til virkeligt at gribe fat i problematikken på en ny og engageret måde skal komme fra civilsamfundet, når politikerne i den grad er modløse og forankret i en gammeldags tankegang.