fra Dansk Metal Region Midtjylland
Skal de unge, børnefamilierne og de ældre betale prisen for VKO-blokkens uansvarlige politik?
I en tid, hvor regeringen har tilladt opskruede boligpriser, spekulationer i friværdi, ufinansierede skattelettelser, landbrugsstøtte, bankpakker og overbetaling af privathospitaler med en stærkt stigende arbejdsløshed til følge – vil man endnu engang lade lønmodtagerne, de ældre, de nedslidte, sygedagpengemodtagere og de arbejdsløse betale prisen.
På vores arbejdspladser har langt de fleste medlemmer gennemskuet, at løsningen ikke ligger i en fjernelse af efterlønnen, halvering af dagpenge eller meningsløse aktiveringskurser, hvor den arbejdsløse skal finde sin indre fugl.
I Danmark skal vi leve af et velorganiseret arbejdsmarked, praktikpladser til de unge, gode efteruddannelseskurser, meningsfyldt opkvalificering og forskning.
Bliver det nødvendigt at øge arbejdsstyrken, vil vi fra fagbevægelsen tage ansvar ved kommende overenskomstforhandlinger, hvor blandt andet seniorordninger kan være med til at tilgodese de ældre på arbejdsmarkedet.
Det er en forudsætning for Danmarks fremtid som velfærdssamfund, at vi fortsat er et produktionsland. Dette kræver vækst og samarbejde mellem den private og offentlige sektor om nye produkter og udviklingsområder.
Repræsentantskabet konstaterer, at VKO’s sparevej er en blind vej. Repræsentantskabet ønsker investeringer i uddannelse, miljø, infrastruktur og velfærd.
Lad os få det valg nu!
Vedtaget på repræsentantskabsmødet den 25. januar.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278