Alle, der indbetaler til efterlønsordningen, bør bevare deres ret til at gå på efterløn, hvis helbredet kræver det.
af Kurt A. Nissen, Slagelse
Seniorførtidspension er en gave til de mennesker, der ikke har betalt til en efterlønsordning.
Men seniorførtidspension er en form for erstatning til dem, der frivilligt havde sikret sig ved at indbetale til en efterlønsordning, de troede på også kunne gavne dem.
Folk, som har sparet penge, folk, som i forvejen har regnet med at kunne arbejde, til de fik folkepension, vil nu efter Løkkes plan kunne gå på seniorførtidspension, hvis de alligevel er nedslidte, når de bliver 60.
Men hvad nu, hvis man modtager et nej til at være berettiget til seniorførtidspension?
Så vil man normalt heller ikke være berettiget til a-kasseunderstøttelse, for der skal man kunne stå til rådighed for et passende arbejde. Og hvis man selv har søgt pension, er det jo, fordi man ikke kan klare et passende arbejde.
Hvem skal for øvrigt betale seniorførtidspensionen – bliver det staten, eller bliver det en ekstra udgift for kommunerne?
Alle, der indbetaler til efterlønsordningen, bør bevare deres ret til at gå på efterløn, hvis helbredet kræver det.
Hvis de unge, der er på arbejdsmarkedet, er klogere end os, der er ved at forlade det, så vil de ikke finde sig i at blive nedslidte. De vil kræve, at arbejdsmiljøloven bliver overholdt, og hvis det sker, vil de unge ikke have behov for en efterlønsordning.
PS: Jeg er 64 år og på efterløn.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278