Det har været opløftende at se, hvor stor en magt folk har, når de går på gaden.

Isen bliver tyndere og tyndere. Gletsjerne glider i havet og trække sig tilbage. Fra undersiden smelter isen og får som vand havene til at stige.

Det er alvorlige sager, som sætter civilisationer under vand. Og måske en dag vender Golfstrømmen, og vender rundt på klimaet. Polerne bliver mindre poler. Klimatisk kan måske tale om en afpolarisering.

Stik modsat foregår det i menneskenes samfund. Her er den sociale polarisering et grundvilkår for det herskende system – kapitalismen.

Under Fogh og Løkke-regeringen er polariseringen i Danmark vokset. Og når oprøret bryder ud i de nordafrikanske lande er det på grund af netop denne polarisering. Folk har fået nok. De går på gaden med krav om mad, arbejde og demokrati.

Teknologi til despoter

Nok er nok! Despoterne må vige. Det har været opløftende at se, hvor stor en magt folk har, når de går på gaden. Det har også været opløftende at se, ser det i al fald ud til, at de religiøse strømninger har været domineret af den sociale dagsorden, som en bred bevægelse.

Men det har også været en genbekræftigelse på, hvordan regimer fungerer og hvilke midler de tager i brug. Se blot de sidste dages brutale provokationer fra systemets bander.

Internettet, Twitter og Facebook har utvivlsomt spillet en rolle. Men det er også værd at bemærke, at Narus – som er et selskab, der er ejet af de Seattle baserede Boing – har levet det superavanceret masseovervågningsudstyr til Egypten.

Med Naurus Insight og Deep Packet Inspection er myndigheder i stand til at spionere på internettet, opfange mistænkelige meddelelser samt lokalisere personer. Vodafone gjorde det muligt at slukke for mobiltelefonsystemerne.

Det var ved hjælp af dette amerikanske firma samt de britiske Vodafone, at regimet var i stand til at lukke for den netbaserede kommunikation i Egypten. Landet blev hensat i et digitalt mørke. Dette blot som en advarsel om ikke at overvurdere betydningen af kommunikationsteknologier i de politiske strategier.

Det er folk, der laver revolutioner, ikke teknologier.

Ulighed i New York

Polariseringen fører ikke altid til oprør. I 2010 har de ansatte i Wall Street området fået udbetalt 730 milliarder kroner. Det er en stigning på næsten seks procent på et år. Ydmygheden, der ramte Wall Street et par dage midt i september 2008 i de første dage af krisen, er væk. Det er business som sædvanligt.

New York er polariseringens by nummer 1. For den rigeste ene procent af befolkningen i byen gik det ned ad bakke fra 1920’erne indtil cirka 1978. Det var nøjagtigt på det tidspunktet, at den neoliberale strategi blev søsat.

Det har været en fantastisk strategi for de rige, for i 1978 havde den rigeste procent omkring ti procent af indkomsterne. I 2006 var denne andel vokset til næsten 24 procent. For de rigeste fem procent er der siden 1987 sket en vækst i andelen af byens samlede indkomster fra 30 procent til næsten 60 procent. New York ligger i top.

Det siger sig selv, at når toppen svulmer, så skrumper bunden. På bunden har 50 procent af befolkningen oplevet et fald i deres andel af indkomsterne fra 14,1 procent til 7,9 procent.

Byen er ved at knække over og blive til en by af to verdener, der samler sig om den rige og den fattige pol.

Det er en sær ironi, at denne neoliberale polarisering, der driver social rovdrift på folk, samtidig er med til at drive rovdrift på ressourcerne, så polerne smelter.