Det er nødvendigt, at der rejses et politisk krav fra offentlighedens side om, at Arne Notkin omsider og øjeblikkelig bliver helt og permanent fjernet fra Danmarks Radio.
kronikaf Peter Frost, København
Det fremgår for øjeblikket af dagspressen, at der på Danmarks Radios tv-kanal DR2 er opstået en skandale, hvad angår tilsidesættelse af alsidighed og ytringsfrihed. Det handler om, at der af kanalchef for DR 2, Arne Notkin, aktivt bliver gennemført ensidig jødisk-zionistisk politisk censur.
Arne Notkin er jøde og medlem af Dansk Zionistforbund og har tidligere været formand for denne politiske interesseorganisation. Han er endvidere også medlem af Mosaisk Trossamfund.
Problemet denne gang med Arne Notkin er, at det foreløbigt er lykkedes ham med sin (politiske) magt og indflydelse som kanalchef for DR2 at få forhindret, at en ellers prisbelønnet dokumentarfilm med titlen »Defamation« bliver vist for den danske befolkning.
Filmen har fået støtte af Det Danske Filminstitut med 450.000 kroner og fra DR med 150.000 kroner.
Arne Notkin er faktisk så fræk, at samtidig med, at han politisk misbruger sin stilling til at bedrive politisk zionistisk censur i et offentligt ejet medie, vil han ikke på opfordring begrunde hvorfor han tillader sig at censurere den omtale dokumentarfilm. Kan man være mere arrogant i et offentligt ejet medie?
Dokumentarfilmen, som er lavet af en israelsk jøde ved navn Yoav Shamir, har til formål at undersøge, om der stadig findes reel antisemitisme i den vestlige verden, eller om det snarere er den israelske højrefløj, som holder liv i Holocaust-gruen, af propagandamæssige grunde.
Det er relevant i hele denne sammenhæng, at nogle spørger den politiske særinteressevaretager Arne Notkin: Var det ikke passende, at han i denne censursag erklærer sig inhabil i en sag, hvor et tv-program er i strid med de politiske interesser, som han aktivt varetager, og herefter overlader beslutningen om dokumentarfilmen skal vises til andre med en mere objektiv holdning?
Som i USA
Men objektivt set er spørgsmålet selvfølgelig naivt, for selvfølgelig er det ikke efter hæderlige journalistiske værdier at Arne Notkin og hans politiske højrevendte bagland i Dansk Zionistforbund og Mosaisk Trossamfund arbejder. Meningen med Arne Notkins tilstedeværelse som ansat i Danmarks Radio, er selvfølgelig ikke at være objektiv, alsidig og hæderlig. Nej meningen med Arne Notkins ageren som interessevaretager for de Israelsk-zionistiske interesser i det statslige offentlige medie Danmarks Radio er, at han har til opgave at varetage det zionistiske Israels (og hermed indirekte USA’s) helt særlige politiske og geopolitiske interesser i Mellemøsten.
Den nuværende skandale kan for øvrigt minde en hel del om hvad der tilbage i 1970’erne skete omkring lanceringen af Niels Vests film fra 1975 »Et undertrykt folk har altid ret«, hvor den stærkt zionistvenlige jøde Arne Melchior fra det Israel og Sydafrika venlige parti, Centrumdemokraterne forsøgte på at få stoppet denne films fremvisning i Danmarks Radio. De zionistiske kræfter misbrugte i denne forbindelse deres politiske indflydelse til at få forhindret, at filmen i sin 16 mm. udgave blev overspillet til masseudgivelse/udlejning fra Statens Filmcentral på VHS kassette. Denne politiske censur lykkedes helt frem til 1998.
Arne Notkin er af de interesser, som han arbejder for, blevet placeret det for disse interesser helt rigtige sted, nemlig i Danmarks Radio. På nøjagtig samme måde er det samme lykkedes i USA, hvor det i realiteten forholder sig sådan, at den zionistisk-jødiske lobby i denne superimperialistiske nation har opnået så meget magt, at de stort set i dag bestemmer USA’s udenrigspolitik i såvel Mellemøsten som Sydasien. Ingen amerikaner, heller ikke Obama, kan blive præsident i USA uden at stå sig godt med den jødisk-zionistiske lobby i USA, som går under betegnelsen AIPAC.
Vis filmen nu
At det forholder sig på denne utrolige måde i et offentligt ejet medie i Danmark, der oven i købet tillader sig at kalde sig alsidigt og neutralt, er ikke blot en skandale af dimensioner, det er også et fænomen der selvfølgelig, af hensyn til ytringsfriheden, bør stoppes øjeblikkeligt.
Og så har den danske befolkning selvfølgelig krav på at kunne komme til at se den pågældende film nu – de har allerede ventet et par år på dette og Arne Notkin skal selvfølgelig ikke under nogen omstændigheder have indflydelse på, endsige bestemme om denne film skal udsendes eller ej, og da slet ikke når han ikke engang vil begrunde sin censur!
Tanken melder sig i øvrigt, om ikke Arne Notkins ansættelse som kanalchef i DR blot er endnu ét konkret resultat/eksempel på den kraftige indflydelse, som det stærkt zionistiske parti, Dansk Folkeparti (sammen med andre borgerlige partier siden »systemskiftet« i 2001) med Søren Espersen som talsmand, har opnået i DR, siden det er lykkedes for dette ekstremt Israel-zionist venlige parti at få medlemmer placeret i DR’s bestyrelse.
Det kan for øvrigt stærkt anbefales i hele denne sammenhæng at læse den amerikanske jøde Norman Finkelsteins interessante og stærkt kritiske bog »Holocaustindustrien«, som delvis handler om det samme problem som Joav Shamirs dokumentarfilm. Finkelstein er selvfølgelig, på præcis samme måde som den amerikanske, Israel-kritiske jøde, professor Noam Chomsky, lagt for had i såvel Israel og hos zionistlobbyen i USA.
Ikke alle jøder
Nu har det langtfra aldrig været alle jøder i verden, som støtter det efterhånden nærmest vanvittigt aggressive zionistiske koloni-projekt Israel, som siden 1948 har udviklet sig til USA-imperialismens allervigtigste militære støttepunkt i Mellemøstregionen.
Mange hæderlige, realistiske og fornuftige ikke zionistiske indstillede jøder kan og har udmærket godt kunne se, og har gjort opmærksom på problemet allerede inden oprettelsen af staten Israel i 1948. Ja nogle var direkte imod projektet, herunder også den verdenskendte jøde Albert Einstein. De vurderede, at i længden vil Israelprojektet, komme til at udgøre en direkte trussel mod jøderne som etnisk gruppe (det er sket for længst).
Israels zionistisk- racistiske politik er gået hen og blevet baggrund for opkomsten af et nyt forfærdeligt antisemitisk jødehad, som fra Mellemøsten breder sig ud over hele verden, og ingen ved endnu, hvad dette kan ende med! Måske endnu et kommende (atom)-Holocaust med sit udgangspunkt i Mellemøsten?
Arne Notkin er for øvrigt også bagmanden bag udsendelse gennem de sidste to år i DR2 af en række zionistisk prægede ensidige propagandafilm om Israel. Det drejer sig om filmene »Israels fødsel«, »Israels første 50 år«, »Israels generaler« og »Jødernes historie«. Tilsammen ensidig zionistisk propaganda med en samlet tid på ikke mindre end 45 timer. Jo, Notkin gør sin pligt i forhold til hans elskede Israel.
Arne Notkin har også dannet aktivt makkerskab med den ligeledes zionist-ekstremistiske jøde, Bent Bludnikow. Det er dette makkerpar, som gennem placeringen i den Berlingske Weekendavis, står bag den organiserede hetz mod venstreorienterede, som tilbage i 70’erne og 80’erne tillod sig det utilladelige: at markere sig i den nødvendige kritik af staten Israels opførsel. En af dem som de utrætteligt tog sig mest »kærligt« af, var SF-politikeren Anne Grete Holmsgård, som sammen med Kit Broholm skrev bogen »Zionismens Israel – et land i evig krig«.
Denne bogudgivelse fra 1984 er et resultat af et historisk RUC-speciale og har en videnskabelig tilgang til analysen af Israel-projektet. At udgive videnskabeligt funderede analyser til offentligheden af, hvad Israel egentlig er for et helt særligt foretagende i Mellemøsten, er ganske enkelt utilgiveligt, det må man ikke for Bent Bludnikow og hans bagland.
Som den Israelkritiske RUC-historiker Morten Thing, der også har været i kamp med demagogen Bludnikow, for tre-fire år siden sagde ved et møde i Valby i København, der handlede om Israel: Bent Bludnikow har intet forbehold overfor at bruge direkte løgn, når han først er gået til kamp imod kritikere af Israel!
Notkin skal ud
Danmarks Radio har ifølge sin fundats pligt til at sikre, at der i mediet foregår en objektiv og ikke ensidig information til den danske befolkning. Dette kan, hvad angår Israel og forholdene i Mellemøsten, ikke komme til at ske på DR2, så længe Arne Notkin sidder hvor han gør. Man kan åbenbart ikke selv indenfor mediet finde ud af at gøre noget ved problemet. Det må have noget at gøre med det politiske styrkeforhold i DR’s bestyrelse.
Derfor er det nødvendigt, at der rejses et politisk krav fra offentlighedens side om, at Arne Notkin omsider og øjeblikkelig bliver helt og permanent fjernet fra Danmarks Radio.
Og så skal den film, der er blevet censureret gennem to år af Arne Notkin, vises i DR2.
Til sidst spørgsmålet som dette indlæg med sikkerhed vil blive beskyldt for af zionisterne: Er det ovenstående indhold i denne artikel blot endnu et eksempel på antisemitisk propaganda? Svaret på en sådan demagogi er: At det ikke kun er jøderne, der er semitter, det samme gør sig gældende med zionisternes fjende, de ekstremt undertrykte palæstinaarabere.
Problemet med Israel handler ikke om antisemitisme, det gør det kun for nazipakket. Problemet er i hele sin essens den særlige zionistiske ideologi, det er netop den, der udgør hele problemet med det israelsk-zionistiske projekt. Det er denne i virkeligheden racistiske ideologi, der forhindrer, at jøder og palæstinenserne kan leve i fred med hinanden, hvilket de jo gjorde inden zionismen for alvor kom til Palæstina i 1920’erne/30’erne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278