fra LO Storbyerne
LO Storbysektionerne fra København, Århus, Aalborg, Odense, Randers og Esbjerg har på møde i januar drøftet den faglige og politiske situation og udtaler i den anledning.
Med de vedtagne nedskæringer på dagpengeområdet og med forslaget om afskaffelse af efterlønnen har regeringen udfordret lønmodtagerne med afskaffelse af den danske model på arbejdsmarkedet.
Disse foreslåede tiltag fra regeringen er åbenbart ikke nok, og derfor vil de også i forbindelse med en kommende udmelding fra regeringens eget vækstforum nu også bestemme over lønudviklingen.
Lønnen aftales gennem forhandlinger mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne, og det skal der ikke ændres ved.
Regeringen har nu både i ord og handling vist, at den gennemfører en lønmodtagerfjendtlig politik og samtidig lader de dårligst stillede betale for en mislykket økonomisk politik med skattelettelser til de mest velhavende.
LO Storbyerne vil arbejde hårdt for, at den nuværende Regering afsættes ved det kommende valg.
LO Storbyerne vil en ny regering, der vil arbejde for vækst og velfærd og for et sammenhængende samfund, der bekæmper fattigdom og ulighed. LO Storbyerne vil en regering, der tager lønmodtagerne alvorligt. Derfor vil vi anbefale medlemmerne at stemme for en S-SF ledet regering ved det kommende valg til Folketinget.
Fakta: Den danske model på arbejdsmarkedet udspringer af septemberforliget fra 5. september 1899.
Her blev det slået fast, at reguleringer af løn og arbejdsforhold er et anliggende mellem parterne på arbejdsmarkedet ved overenskomstmæssige aftaler.
Øvrige reguleringer i arbejdsmarkedspolitikken er gennem årene løst gennem trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278