Råbet om retfærdighed er en »eksistentiel trussel« mod den zionistiske stat, fordi der aldrig kan blive retfærdighed så længe denne stat eksisterer.

Bassem råbte på hebraisk til de israelske soldater: »Vi er en ikke-voldelig demonstration, som omfatter børn og internationale gæster ...«. Men før han fik afsluttet sætningen, skød en soldat ham i brystet med en tåregasgranat. Bassem blev 29 år.

MaanNews

^Kronik_{fra anonym skribent på A World to Win News Service}

Hvorfor har israelerne påført Subhiyeh Rahmehs børn så maget lidelse?

Subhiyeh Abu Rahmehs søn Abdullah igangsatte de ubevæbnede og gennemført ikke-voldelige demonstrationer, der er blevet afholdt i Bilin hver fredag gennem de seneste seks år.

Landsbybeboerne kræver, at den israelske mur bliver revet ned.

Muren afskærer indbyggerne fra de fleste af deres olivenlunde og anden landbrugsjord, som stadig retmæssigt tilhører dem.En israelsk bosættelse, der er bygget på arealer, som bosætterne i 1980’erne tog fra landsbyen, ligger på den anden side af det dobbelte pigtrådshegn.

I december 2009 blev Abdullah arresteret for at organisere disse demonstrationer. Han sidder stadig fængslet. En af anklagerne mod ham er våbenbesiddelse: Det drejer sig om de brugte tåregasgranater og kugler affyret mod demonstranterne, som han har samlet sammen for at lave en udstilling, der afslører de israelske sikkerhedsstyrker.

En anden af Subhiyeh Abu Rahmehs sønner, Ahmad, fortalte på et tidspunkt BBC, at han tror på fred og en to-stats løsning, som svar på den israelske besættelse. Han var klædt i en t-shirt påtrykt det israelske og det palæstinensiske flag side om side – hvilket formodentlig er lige, hvad den israelske regering og USA gerne vil opnå.

Men denne indstilling var ikke til nogen hjælp for hans bror Ashraf, der blev pågrebet af israelske soldater under en protestaktion i den nærliggende landsby Naalin i 2008. Mens han lå på jorden, bandt soldaterne hans hænder på ryggen og trak en hætte over hans hoved, hvorefter de løftede ham op og bandt ham til en jeep.

Efter ordre fra en oberstløjtnant holdt en soldat Ashraf, mens en anden skød ham i låret på klos hold med et tåregasprojektil. Ashraf anmeldte episoden, men sagen er stadig uafklaret, selv om hele forløbet er blevet optaget på film.

Broderens tur

I april 2009 gik Ahmad og Ashrafs bror Bassem i spidsen af den ugentlige march til muren. Da de drejede om et hjørne, mødte de israelske soldater, som stod og ventede og – som altid – begyndte at affyre tåregas mod demonstrationen.

På trods af det nåede nogle få marchdeltagere alligevel frem til muren.

Længere tilbage, på en afstand af 30-40 meter, råbte Bassem på hebraisk til soldaterne: »Vi er en ikke-voldelig demonstration, som omfatter børn og internationale gæster ...«. Men før han fik afsluttet sætningen, skød en soldat ham i brystet med en høj-hastigheds tåregasgranat.

Det var den samme type dødbringende projektil, kaldet »The rocket« (Raketten), som nogle få uger tidligere var blevet affyret ind i hovedet på en amerikansk deltager under marchen i en nærliggende landsby. Amerikaneren ligger den dag i dag stadig i coma.

Den 29-årige Bassem faldt til jorden, mens han vred sig i smerter og døde.

Denne nedskydning blev også filmet, men denne gang blev der ikke indgivet nogen anmeldelse.

Det israelske militær bekendtgjorde for nyligt, at der ikke ville blive foretaget nogen undersøgelse af hændelsen.

Folk i Bilin tror, at Bassem – en fremtrædende ikke-voldelig aktivist, velkendt af soldaterne og særdeles synlig i en selvlysende grøn trøje – blev specielt udvalgt til at blive myrdet.

Ballistiske eksperter, som har undersøgt de to videooptagelser, konkluderer, at granaten blev affyret direkte mod Bassem og ikke mod jorden, stik imod formodede israelske regler for brug af våbnet. Soldaterne vidste formentlig også, hvem hans bror Ashraf var, da de benyttede det samme tåregasvåben til at afstraffe Bassem for at deltage i demonstrationen.

Søsteren Jawaher blev 36

Den ugentlige protestmarch, der blev afholdt den 31. december 2010 var større end normalt. Hundredevis af deltagere gik med i demonstrationen for at markere årets afslutning.

En af disse var Subhiyeh Abu Rahmehs datter Jawaher, som udover at arbejde som børnehavelærer, også havde arbejdede som skrædder, fordi hendes familie var helt afhængig af hendes indkomst.

Israelske soldater affyrede et usædvanligt stort antal tåregasgranater mod demonstranterne, og Jawaher kollapsede. Hun kunne ikke få vejret, og gik i krampe. Jawaher blev bragt til hospitalet i Ramallah, men personalet var ude af stand til at redde den 36-årige kvinde. Hun blev erklæret død den næste morgen. De israelske myndigheder nægtede at identificere den type gas, som lægerne sagde var årsagen til hendes død.

En hilsen til USA

På den første dag i det nye år deltog 3000 mennesker i Jawahers begravelse.

I Tel Aviv demonstrerede hundreder mod drabet. De samledes foran Forsvarsministeriet, hvor de blev angrebet af politi. Over ti mennesker blev arresteret på anklager om våbenbesiddelse, da de forsøgte at »returnere« tomme tåregas-granathylstre – fremstillet i USA – ved den amerikanske ambassadørs bolig.

Bilin og Naalin ligger nord for Ramallah. Israelerne anser dette område for at være det bedste sted at bygge, fordi det ligger så tæt på Tel Aviv, at man kan se byens strande fra tagene af den jødiske bosættelse i bakkerne ved Bilin.

Den israelske mur har afskåret Bilin fra havet og fra 200 hektar af indbyggernes landbrugsjord, hvilket zionisterne håber vil blive for evigt.

Eksemplarisk kamp

Protesterne i disse to landsbyer på Vestbredden bliver ofte fremhævet som eksempel på den form for ikke-voldelig bevægelse, der gennem moralsk og politisk pres vil kunne vride indrømmelser ud af Israel.

En søn af Martin Luther King og en efterkommer af Mahatma Gandhi har aflagt symbolske besøg i området i 2010. Organisatorer har trænet landsbybeboerne i ikke-voldelig modstand, taktik og til tider i pacifistisk filosofi.

De bliver støttet af Fatah-bevægelsen, som er nøgleorganisationen i de Palæstinensiske Myndigheder (PA), der er israelernes partner på Vestbredden, og som gennem mange år har forsøgt at forhandle en to-stats løsning igennem på trods af Israels overgreb.

Deres insisteren på ikke-vold knytter sig til troen på, at amerikansk støtte er deres eneste håb. Nogle mennesker fremhæver denne bevægelse som et eksempel på »legitim« protest, i modsætning til de »illegitime« protester fra dem, som søger at fremme en befrielse af Palæstina med alle nødvendige midler.

De protesterende har international lov på deres side.

Den Internationale Domstol i Haag har afsagt kendelse om, at den israelske mur er illegal, og selv den israelske højesteret afgjorde for tre år siden, at indbyggere i Bilin skulle have adgang til deres landbrugsjord igen. Disse afgørelser er dog aldrig blevet håndhævet.

21 dræbte på fem år

Men som sagt så er demonstrationerne gentagne gange blevet mødt med tæv, arrestationer, bedøvende og lammende granater, tåregasgranater, gummikugler og skud ind i mængden.

I starten af 2010, var sammenlagt omkring 1200 deltagere i de ugentlige marcher blev såret og 85 arresteret. Nogle af dem sidder stadig i israelske fængsler. Siden demonstrationerne startede i februar 2005 – i forbindelse med, at man indledte byggeriet af muren ved Bilin – har den israelske hær myrdet 21 demonstranter.

Israelske soldater dræbte to af Subhiyeh Abu Rahmehs seks børn, sårede en tredje alvorligt og fængslede en fjerde. Alt sammen for at stoppe disse protestmarcher og straffe deltagerne uanset om de var ikke-voldelige eller ej. Den omstændighed, at de kæmpede for at vinde palæstinensiske jord tilbage, var nok til at retfærdiggøre voldelig undertrykkelse.

Faktisk dræber Israel nogle gange palæstinensere, som ikke er involveret i nogen form for modstand.

To dage efter at soldater havde dræbt Jawaher Abu Rahmeh i Bilin, skød de også en ung palæstinensisk landarbejder ned, da han passerede igennem et check-point på Vestbredden for at komme på arbejde hos israelske settlere. Ahmad Maslamani var gået igennem en metaldetektor og foretog tilsyneladende en forkert bevægelse, da han forlod området ved check-pointet.

Israelske officerer påstod først, at deres soldater følte sig truet af Maslamani fordi de syntes han medbragte en vandflaske, hvilket af dem betragtes som et våben. Da vidner erklærede, at han intet havde i hænderne, sagde de, at drabet skyldtes en »misforståelse«.

For Israel er enhver palæstinenser en potentiel fjende.

Den zionistiske stat

Da den zionistiske stat er bygget på stjålet land, og da en stat defineret som jødisk ikke kan eksistere uden at den må nægte palæstinensere deres rettigheder, så vil Israel altid føle sig nødsaget til at anvende vold imod dem.

Dets soldater dræber endog de, som er fortalere for en slags sameksistens mellem Israel og palæstinenserne – også jøder. Fordi den eneste form for fred, som Israel nogensinde kan acceptere, er en fred, hvor den palæstinensiske sag er knækket.

Råbet om retfærdighed er en »eksistentiel trussel« mod den zionistiske stat, fordi der aldrig kan blive retfærdighed så længe denne stat eksisterer.

Denne militariserede settler-stat er et centralt støttepunkt for USA dominans over Mellemøsten.

Og mens Obama-regeringen hidser sig op over, hvad man betragter som brud på rettigheder i Kina og Rusland, så siger man intet om nogen af disse mord. Løbende og fortsatte våbenforsyninger og økonomisk støtte til Israel betragtes som noget helt givet af politiske ledere i begge politiske hovedgrupper i USA.

Israelere affyrede de dødbringende projektiler, som straffede Subhiyeh Abu Ramehs børn, men våbnene var amerikanske.

Bassem og Jawaher døde i sidste ende fordi de stod i vejen for USA’s interesser.

Artiklen er oversat til dansk af dagbladet Arbejderen. Den blev i januar bragt på www.aworldtowin.org.