Det her er ikke et spørgsmål om ideologi. Det er alene et spørgsmål om at varetage medlemmernes og ordentlige arbejdsgivere i branchens interesser.
Åbent brev
fra Arne Nielsen, gruppeformand, Transportgruppen 3F Aalborg
Kære borger, kære politiker og kære bruger af Jørn Færchs Busser og Taxi
Du undrer dig måske over, hvorfor vi forsætter konflikten mod Jørn Færch, nu da han har meldt sig ind i Kristelig Arbejdsgiverforening.
Det gør vi, fordi vi jævnfør spillereglerne på det danske arbejdsmarked har ret til at kræve en overenskomst, og fordi vi som fagforening naturligvis hverken kan eller vil acceptere, at der er arbejdsgivere i dette land, der misbruger chauffører, eller bruger en anden organisation til at trykke sine ansattes løn med.
Vi kalder det for løndumping, og vi ved, vi har svært at håndtere det, når det er billig østeuropæisk arbejdskraft, men i persontransportbranchen vil vi ikke finde os i, at danske arbejdsgivere med danske chauffører presser lønnen for danske chauffører ansat hos ordentlige og organiserede vognmænd.
Men for at give dig et indblik i hvordan det egentlig starter, vi jeg hermed oplyse dig om de faktiske omstændigheder.
Sagens start
En dag i 2009 henvender en af de chauffører, Jørn Færch har ansat, sig hos mig og anmoder om min hjælp. Han fremviser lønsedler fra den dag, han blev ansat, og frem til den dag, han står hos mig.
Jeg gennemgår lønsedlerne, der strækker sig over cirka to år. Umiddelbart kan jeg se, at timelønnen er den samme over hele perioden, og jeg ved jo da i hvert fald, at den som minimum er steget mindst to gange i den periode. Jeg kan ligeledes se, at der ikke afregnes for overarbejde, og der heller ikke indbetales pension. Endvidere har han – selv efter rykkere – ikke fået udstedt et ansættelsesbevis.
Jeg gør kravet op, og medlemmet giver mig en fuldmagt, således jeg kan afslutte sagen. Grunden til, at jeg skal have en fuldmagt, er, at Jørn Færch er en uorganiseret vognmand, og sådanne sager kan ikke behandles i Arbejdsretten, men skal i Civilretten.
Samlet krav om efterbetaling udgør herefter 100.480,57 kroner. Hertil skal så lægges en bod for manglende ansættelsesaftaler, og vi vil begære en skærpet bod, da Jørn Færch tidligere har måttet betale 20.000 kroner for manglende ansættelsesaftaler for to chauffører.
Jeg fremsender kravet, og to dage efter står medlemmet hos mig med en skrivelse, hvoraf fremgår, at han trækker sin fuldmagt tilbage. Uden på nogen måde at virke nedladende over for pågældende chauffør kan jeg se, at den skrivelse har han ikke selv skrevet.
For mig at se bærer den tydelig præg af at være udfærdiget med juridisk bistand, hvilket selvfølgelig er min påstand.
Vi står med en klokkeklar sag om en vognmand, der gennem næsten to år systematisk har snydt et medlem, og temmelig sikkert også har snydt alle sine øvrige ansatte, men vi kan ikke føre sagen!
Strejkevarsel
Forud for udsendelse af 13. udbud fra Nordjyllands Trafikselskab gør vi et ihærdigt arbejde for af få stillet nogle krav til uddannelse, samt aflønning efter gældende kollektive landsdækkende overenskomster, og det lykkes faktisk meget godt. Vi kunne gøre ønske nogle formuleringer strammet op, men vi kan se et positivt mønster i udbudsbetingelserne.
Som følge heraf beslutter de forskellige 3F Afdelinger i Region Nordjylland at skrive til de vognmænd, vi har en formodning om vil byde på opgaverne.
Vi er mange gange blevet klandret for at skrive til arbejdsgiverne og samtidigt vedlægge en trussel om konflikt, så det vælger vi ikke at gøre.
Vi skriver tværtimod til arbejdsgiverne og gør dem opmærksom på udbudsbetingelserne, og tilbyder dem hjælp med at få deres chauffører opkvalificeret, således at man står klar ved kontraktstart. Dette gør vi i venlige toner, og vi gør det to gange. Ligeledes afholder vi en åben konference i Aalborg Kongres og Kultur Center, hvor vi og en række politikere kommer med hvordan de og vi ser det.
Men på et tidspunkt er vi nødt til at tage en anden handske på, ellers mister vi retten til en overenskomst, og derfor afsender vi den 26. februar 2010 første strejke og konfliktvarsel. Vi sender det ud til cirka 40 vognmænd og får en del positive tilbagemeldinger.
Jørn Færch meddeler, at han ikke ønsker at lave en overenskomst med Transportgruppen 3F Aalborg, og den 1. marts 2010 stiftes så arbejdsgiverforeningen Nortra og chaufførforeningen Nortra. De indgår sammen en »overenskomst«. Min kommentarer til overenskomsten egner sig ikke til tryk, men jeg vil placere betingelserne i den mellem stavnsbåndet og tyendeloven.
Vi fremsender her efter andet strejke- og konfliktvarsel, og starter en række morgenaktiviteter på Jørn Færchs adresse Nibevej 100 – 9200 Aalborg SV.
Trafikstyrelsen underkender Nortra »overenskomsten«, og meddeler at der findes tre anerkendte landsdækkende overenskomster for buskørsel. De to ligger hos 3F og Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening, henholdsvis Rutebilejernes Arbejdsgiverforening (Begge arbejdsgiverforeninger er en del af DI). Den sidste ligger hos Krifa.
Jørn Færch meddeler herefter os og Trafikstyrelsen, at han følger overenskomsten mellem 3F og Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening. (Hvilket alle øvrige parter for øvrigt er enige om, er den, der er gældende, og at der er tale om timeløn.)
Trafikstyrelsen giver efterfølgende Jørn Færch en frist til at dokumentere, at han følger overenskomsten. Jørn Færch indsender så materiale til Trafikstyrelsen, hvoraf nu fremgår, at han aflønner efter Krifas overenskomst.
Krifa afviser over for Trafikstyrelsen , at Jørn Færch følger deres overenskomst, og den 9. november 2010 anmelder Trafikstyrelsen Jørn Færch til Politiet.
For at få bekræftet Krifas oplysninger til Trafikstyrelsen tager jeg telefonisk kontakt til Krifa, og jeg skal i den forbindelse ikke hænge nogen ud, men jeg får her oplyst, at de ganske udmærket kender Jørn Færch. Jeg giver en kort beskrivelse af sagen, og det medfører at pågældende siger, at han naturligvis vil respektere, at vi har krævet en overenskomst før, de kom ind i billedet. Han illustrerer det sådant lidt munter med en bemærkning om »at det kunne han da engang imellem også godt ønske sig at 3F gjorde«. Min helt klare opfattelse af den samtale er, at han og jeg har en gentleman aftale.
Jeg forstår som følge heraf heller ikke den udmelding, der er kommet fra Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), om at de mener at have ret til at optage Jørn Færch i KA, og at han så skal følge overenskomsten for provisionslønnede taxichauffører.
Lav løn
Jørn Færch råder over en taxa, og den taxa skal følge den overenskomst, der er mellem Transportgruppen 3F Aalborg og Aalborg Taxa. At Jørn Færch som den eneste taxavognmand i Aalborg har meldt sig ud af Aalborg Taxa, og alene er en del af bestillingskontoret, forrykker ikke dette faktum. De priser, den enkelte borger giver for at køre med Jørn Færchs taxa, bliver jo reguleret i en aftale mellem Aalborg Kommune og Aalborg Taxa, og tager ikke højde for at man har en vognmand, der godt nok får det samme for kørslen, men ikke afregner med det samme som Aalborg Taxa til chaufføren.
Herudover råder Jørn Fæch over et antal busser, og de chauffører skal aflønnes efter den faktiske forbrugte tid på arbejdspladsen (timeløn inklusiv eventuelt overarbejde), og ikke provision af det indkørte. Der er ikke tale om taxier, der er tale om busser, der reguleres efter buslovens bestemmelser.
KA oplyser endvidere til pressen, at deres overenskomster ikke er ringere end 3F’s.
Her må jeg for en gangs skyld komplimentere Jørn Færch, for det oplyser han trods alt at de er (Nordjyske den 25. januar 2011).
Konsekvensen af KA’s holdning er, at de mener, at man kan aflønne med 46 procent af 239 kroner, hvilket svarer til en timeløn på 109,94 kroner. (Garantibetaling er pt. 108,75 kroner/t.).
Vi fastholder, at der skal aflønnes med en timeløn (efter ni måneders ansættelse) på 140,20 kroner. Herudover kommer der et handicaptillæg på 4,81 kroner og et faglært tillæg på 4 kroner per time.
Under forløbet har vi haft lejlighed til at gennemgå et antal lønsedler, og heraf kan vi konstatere, at Jørn Færch aflønner med mellem 25-28.000 kroner per måned. Og på trods af vor første henvendelse i 2009 betaler han i maj måned 2010 forsat ikke pension. Alene herved snyder han samtlige sine ansatte for 20.000 kroner om året, og han ligger samtlige ansattes alderspension over på samfundets skuldre.
Nogle vil måske kalde dette for en udmærket løn. Men arbejdstiden er efter en vagtplan på op til 16 timer om dagen. Hvis chaufførens vagtplan indlægges i en 3F overenskomst, så skulle lønnen i stedet være på 38.000 kroner om måneden plus pension.
Med et gennemsnit på 15 personer ansat per år, i perioden 2007 – 2010 så har han alene i manglende pensionsindbetalinger snydt sine ansatte for næsten en million kroner i alt.
Man kan jo frygte, at ordentlige arbejdsgivere med så store tal føler sig foranlediget til det samme.
Jeg ved ikke, hvordan du har det kære borger. Men hvis situationen var den, at der inden for dit arbejdsområde pludselig dukkede et antal personer op, der ville arbejde både længere og billigere end dig. Hvordan ville du så modtage det? At de personer så oven i købet blev supporteret af en anden organisation, ja det gør det vel ikke bedre.
Det her er ikke et spørgsmål om ideologi. Det her er alene et spørgsmål om at varetage medlemmernes og ordentlige arbejdsgivere i branchens interesser. Det her er et spørgsmål om at kunne se sig selv i spejlet hver morgen, og sige »du gjorde en forskel«. Det her er en klar melding – også til beslutningstagerne – om at chaufførerne skal sikres ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og at vi ikke vil acceptere konkurrence på »ryggen« af chaufførerne.
Chauffører hører ikke til de højestlønnede, og vi har ikke behov for, at andre organisationer medvirker til løndumping. Det er chaufførerne, der holder hjulene i gang !
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
