09 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvor meget mere skal EU bestemme?

Hvor meget mere skal EU bestemme?

Lørdag, 12. februar, 2011, 10:35:15

ifølge EU-Kommissionen er arbejdernes lønninger for høje, der er for meget social velfærd, pensionsalderen er alt for lav, og den offentlige sektor er alt for stor.

Også strjkeretten blander EU sig i med de faglige domme fra EU-domstolen. Her begraver Ungdom mod EU strejkeretten ved en aktion i 2009.
Aage Christensen

fra Esbjerg komitéen mod EU

Da Folkebevægelsen mod EU gik til valg til EU-Parlamentet i 2009, var det under parolen »Skal EU bestemme alt?« Det var der mange, der blev stødt over og kaldte det grov manipulation og rendyrket populisme.

For selvfølgelig var der ingen, der mente, at EU skal bestemme alt. Der manglede bare konkrete eksempler på, hvad det så er, EU ikke skal bestemme.

I december 2009 trådte Lissabon-traktaten i kraft, den mest vidtgående traktat fra EU’s side nogensinde – uden folkeafstemning i Danmark – EU kom til at bestemme meget mere.

Derfor støtter vi den retssag, som 35 sagsøgere og Folkeafstemningskomitéen vil føre for at få Lissabon-traktaten til folkeafstemning.

Siden da har den økonomiske krise hærget euro-landene som en tropisk orkan af Katrina styrke, og det har fået EU-Kommissionen til at styrke kravet om at få styr på økonomien.

Og problemerne i alle EU-lande er, ifølge EU-Kommissionen, at arbejdernes lønninger er for høje, der er for meget social velfærd, pensionsalderen er alt for lav, den offentlige sektor er alt for stor.

Det har fået en sand underskov af kommentatorer og politikere på barrikaderne, ikke for at sige, at EU-kommissionen skal stikke piben ind, men derimod for at kræve, at nu skal EU til at træde i karakter og blande sig i (læs: diktere), hvordan de enkelte EU-lande fastlægger deres finanslove.

tiltag uden hjemmel

Det kan godt undre, men det kræver de altså. Selvom der ikke er hjemmel i Lissabon-traktaten og kun euro-lande kan dikteres noget som helst.

Derfor ser man de samme tiltag i alle lande. Forringelse af arbejdsløshedsunderstøttelse, overførselsindkomster, pensionsalderen hæves (uanset at nogle af EU landene har 15-20 procent arbejdsløshed), offentligt ansatte fyres i tusindvis, og lønningerne skæres ned. Det er altså det samme billede overalt i EU.

Det er i det lys, man skal se halveringen af dagpengeperioden, fyringerne på sygehuse, plejehjem med videre, ønsket om at fjerne efterlønnen og hæve pensionsalderen, skære i efteruddannelsen og så videre.

Og det er helt i EU’s ånd, for som en stolt finansminister Hjort Frederiksen udtaler:

eu roser danmark

»Jeg er tilfreds med Kommissionens vurdering af, at Danmark har levet op til de europæiske finanspolitiske spilleregler og gennemført de anbefalede finanspolitiske stramninger. Det er også helt i overensstemmelse med min forventning… 

Kommissionens vurdering viser, at den danske regering har valgt en ansvarlig og ikke mindst konkret vej ud af krisen og ind på en økonomisk farbar vej mod sikring af vores velfærdssamfund.

Jeg har i øvrigt noteret mig, at Kommissionen nævner, at regeringens forslag til tilbagetrækningsreform forventes at give et positivt bidrag til den finanspolitiske holdbarhed.«

Her i foråret skal udkastet til den kommende finanslov sendes til Bruxelles, så EU-kommissionen kan vurdere den, inden den bliver vedtaget i december.

Der er tydeligvis meget vide grænser for, hvor meget EU skal bestemme.

I Folkebevægelsen mod EU mener vi, grænsen for længst er nået. EU skal ikke bestemme mere.

Vi ønsker Danmark ud af EU.

Vedtaget på Esbjerg komitéens generalforsamling den 4. februar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. feb. 2011 - 10:35   30. aug. 2012 - 19:15

Kommentar