Danske Bank måtte torsdag skuffe investorerne. Det offentliggjorte årsregnskab for 2010 viser et overskud på kun 6,5 milliarder kroner før skat – langt under de tocifrede milliardbeløb, bankkoncernen kunne opvise før finanskrisen.

Straarup kan kun regne med omkring tre millioner kroner årligt i pension, hvis han vælger tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Et alvorligt tilbageslag for den driftige Danske Bank-direktør.

^{Nyhedskommentar} af Helge Knudsen

Det skuffende resultat sendte aktiekursen ud på en større nedtur.

Der er da heller ikke hverken lønforhøjelse eller bonus til bank-topchef Peter Straarup i denne omgang. Kun en forhøjelse på 600.000 kroner på den årlige pensionsindbetaling.

Ifølge årsregnskabet er der afsat 67 millioner kroner til Straarups pensionisttilværelse.

Til dem, der synes det er lidt rigeligt, skal det lige nævnes, at Straarup ifølge Danske Banks regler kan gå på pension allerede som 60-årig, samt at han kan regne med at leve til han bliver 85,9 år.

Pensionen skal altså kunne række til næsten 26 års pensionisttilværelse. Straarup kan derfor kun regne med omkring tre millioner kroner årligt i pension, hvis han vælger tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Da Straarup har en direktørløn på brutto ni millioner kroner om året, og oven i købet ved regeringens sidste skattelettelse har forøget nettolønnen med næsten en halv million, vil en tidlig tilbagetrækning samtidig berøve ham to tredjedele af hans års­indtægt. Et alvorligt tilbageslag for den driftige direktør.

Peter Straarups offentlige angreb på efterlønnen som ødelæggende for den almindelige danskers velfærd skyldes altså også hans personlige erfaringer.

At han er parat til også her at gå foran med et godt eksempel viste han i et interview efter fremlæggelsen af årsregnskabet. Her understregede han, at han bestemt ikke har tænkt at trække sig tilbage som 60-årig.

Meen – med en årsløn på ni millioner kroner ville en jord- og betonarbejder, der bare var i stand til at kravle på arbejde,  nok også vælge at udskyde efterlønnen et stykke tid…

Tak for lån

Peter Straarup sagde ved fremlæggelsen af årsregnskabet, at Danske Bank hurtigst muligt vil betale det statslån på i alt 26 milliarder kroner tilbage, som bankkoncernen ansøgte om og fik i 2009 som led i bankpakke II.

Med disse penge i ryggen har Danske Bank kunne gå ud og låne billigt på pengemarkedet. Til gengæld risikerer staten at miste de lånte penge, hvis Danske Bank kommer ud i noget rigtig snavs.

Derfor har staten betinget sig en pæn rente på 9,8 procent af lånet. Da det løber over minimum fem år, skulle det sikre staten en renteindtægt på omkring otte milliarder kroner.

Men den tilbagebetaling til skatteyderne bliver der ikke noget af, hvis Straarup får sin vilje. Staten har gjort sin pligt, staten kan gå, mener bankdirektøren.

Ved at slippe for statslånet slipper Straarup også for en irriterende betingelse, som fulgte med statslånet:: Danske Bank får kun et skattefradrag på 50 procent af lønnen til bankens ledelse, så længe lånet løber.

Mærsk styrer

Straarup kunne ved fremlæggelsen af årsregnskabet også meddele, at hovedaktionæren, Mærsk-koncernen, for første gang sætter sig på den øverste post i bestyrelsen. Fremover hedder formanden for Danske Bank Eivind Kolding, skibsreder i A.P. Møller– Mærsk.

Kolding afviser, at Mærsk-koncernen har presset formandsskiftet igennem. Han var blot den »naturlige kandidat« til posten, siger han til dagbladet Børsen.

Den personlige sammensmeltning mellem industri-, transport- og handelsgiganten Mærsk og pengegiganten Danske Bank er et kon­kret eksempel på den monopolkapital, der styrer landet og får statsapparatet til at bukke og krybe for sig.

Hvis det danske folk skulle få nok og kræve, at Straarup sendes på ufrivillig pension og staten overtager butikken, må stakkels Straarup ganske vist se sin levestandard betragtelig forringet.

Men der er sikkert mange danskere, der kan hjælpe ham med deres erfaringer i, hvordan man må klare sig for mindre.