Dansk Musiker Forbunds erfaring er, at yderst svage musikere må kæmpe med de kommunale systemer for at få selv simple rettigheder i forbindelse med selv meget alvorlige sygdomme.
fra Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse (DMF)
DMF’s hovedbestyrelse ser ikke nogen grund til at fjerne muligheden for efterløn.
Situationen på arbejdsmarkedet er meget lig den, der var ved indførelsen af efterlønnen: høj arbejdsløshed, især blandt unge.
De besparelser, man eventuelt kunne opnå ved at afskaffe efterlønnen, vil først kunne ske, hvis man ikke bevilger de mange, der vil komme i klemme – fordi de er mere eller mindre uarbejdsdygtige – den hjælp, de i dag har krav på.
Så for DMF’s hovedbestyrelse er alternativet til afskaffelse af efterlønnen, at mange mennesker vil blive tvunget til at leve på et eksistensminimum.
Hovedbestyrelsen er af den opfattelse, at afskaffelsen desværre ligger godt i tråd med den udvikling, vi har set de seneste år, hvor den sikkerhed, danskerne har haft for at få hjælp – når man er syg, arbejdsløs og nedslidt – disse rettigheder fjernes og ændres til trangsydelser, der skal vurderes i hvert enkelt tilfælde.
Dansk Musiker Forbunds erfaring er, at yderst svage musikere må kæmpe med de kommunale systemer for at få selv simple rettigheder i forbindelse med selv meget alvorlige sygdomme.
På arbejdsløshedsområdet er flexicurity blevet udhulet systematisk med administrative fortolkninger, der har fjernet security og forstærket flex med den følge, at musikere har haft sværere og sværere ved at bruge deres ret til dagpenge.
Og nu ønsker regeringen så at overlade ældre nedslidte musikere til den samme vilkårlighed ved bedømmelsen af, om de kan få ret til at gå på efterløn.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278