Normalt følger ministre et armslængdeprincip, hvor man ikke blander sig politisk i beslutninger truffet af instanser på et lavere plan.

af Nanna Gersov, Kastrup

Bornholmerfærgen Leonora Christina forventes at begynde at sejle i fast rutefart den 15. juni.

Navnet har været offentligt kendt siden marts 2010, men skal nu efter pres fra trafikministeren til afstemning blandt bornholmerne, forlyder det.

Normalt følger ministre et armslængdeprincip, hvor man ikke blander sig politisk i beslutninger truffet af instanser på et lavere plan. Det var for eksempel derfor, man ikke blandede sig i Muhammedtegningerne, men forsvarede ytringsfriheden.

Men hvor er rederiets ytringsfrihed henne i denne sag? Man har efter nøje overvejelse valgt et navn, som der er tilslutning til blandt bornholmere, selv om de måske ikke udgør flertallet.

Men er det da kun flertallets ytringer, som må komme frem? Burde flertallet ikke kunne tåle mindretallets ytringer? Har man ret til at føle sig krænket alene ved synet af en persons navn, som man ikke bryder sig om?

Hvis man må udelukke en persons navn, som levede for 300 år siden, må man vel også udelukke en nulevende persons navn. Men ville det ikke være et umenneskeligt misbrug af demokratiet, hvis det enkelte menneske således kunne sættes til afstemning ud fra et duer – duer ikke-princip?

Vi skal vel ikke ned på samme plan som Robinson Ekspeditionen?