02 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hjælp Afghanistans sårede og forældreløse børn

Hjælp Afghanistans sårede og forældreløse børn

Torsdag, 17. februar, 2011, 10:39:28

Lige nu er vinteren hård i Afghanistan, og vi er opfordret til omgående at sende vinterhjælp ikke mindst til landsbybørnene i bjergene.

Krig rammer civile og 50 procent af de civile dræbte er børn. Her en dreng i en flygtningelejr i Kabul i Afghanistan.
Manoocher Deghati/IRIN

af Hanne Reintoft

Krig rammer civile og 50 procent af de civile dræbte er børn.

Derfor er vi en gruppe mennesker, der forsøger at skaffe penge til hurtig og effektiv humanitær hjælp. Der er mange, der gerne vil hjælpe.

Vi er i tæt kontakt med en progressiv kvindeorganisation RAWA, der kan formidle hjælpen.

Målet er asyl for hjælpeløse børn.

Men lige nu er vinteren hård i Afghanistan, og vi er opfordret til omgående at sende vinterhjælp ikke mindst til landsbybørnene i bjergene.

Vi har netop afsendt 10.000 danske kroner. Et beskedent beløb synes vi, men de kan hjælpe.

Vi er i stand til at sende flere, men mangler din hjælp, hvis et egentligt asyl skal etableres.

Send os, hvad du kan undvære. 100 kroner kan være med til at redde børneliv. Og børnene er ikke skyld i krigen.

Hjælpen formidles gennem kvindeorganisationen RAWA (Revolutionary Association of Afghan Women), der i mere end 30 år har arbejdet i og udenfor Afghanistan. RAWA arbejder for fred og ikke-religiøst demokrati og for kvinders rettigheder. RAWA arbejdede først mod den sovjetiske invasion, derefter den vestlige. (www.RAWA.org)

RAWA er en humanitær organisation, der driver medicinske klinikker, skoler, alfabetiserings programmer, børnehjem for forældreløse, lejre for internt fordrevne og for tvangshjemsendte flygtninge fra Pakistan og Iran og flere lignende aktiviteter.

Sæt et beløb ind på kontoen: Hjælp Afghanistans børn, Lån og Spar Bank, Konto nr. 0400 4015667821.

Blog: Afghanistansboern.wordpress.com

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. feb. 2011 - 10:39   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev