af Gunnar Skjelborg Jensen, Mols
Det er så smukt når politikere for en sjælden gang spytter ærligt ud. Som nu i Politiken 17. februar, hvor Dansk Folkepartis Søren Krarup åbent demonstrerer sit kristelige sindelag i en kommentar til den verserende sag om nægtelse af statsborgerskab til unge herboende statsløse.
Eftersom de unge statsløse ifølge en FN-konvention, som Danmark har tiltrådt, har et retskrav på statsborgerskab, er der, siger Krarup, kun én vej vej frem: At udtræde af FN-konventionen! (Partiet Venstre er ikke afvisende over for ideen). Og det skal vist ikke slutte dér, for som den gejstlige herre siger: »Men alle de der konventioner er jo krænkelser af dansk selvstændighed«.
Så lad os for eksempel bare smide tortur-konventionen ud med det samme badevand. Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste bruger jo alligevel hjertens gerne oplysninger aftvunget under tortur i andre lande. Og skal vi så hygge os i kolonihaven til foråret!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278