En oplagt mulighed for kommunerne er at opkøbe huse og lejligheder på tvangsauktion og eventuelt lave lejeaftaler med de familier, der er ved at gå fra hus og hjem.

Regeringen har stjålet 11 milliarder kroner i Landsbyggefonden. De milliarder kan man med rette betragte som »lejerne friværdi« i de almene boliger. Det er de midler, som lejere får behov for at bruge fremover for at renovere de ældre lejeboliger og fremtidssikre boligmassen, så energiforbruget bliver nedsat og indeklimaet forbedret. Her Gellerupparken i Brabrand ved Århus.

PN

af Søren Egge Rasmussen, folketingskandidat for Enhedslisten, Hjortshøj

Der er stærkt behov for debat og ændringer af boligpolitikken.

De Radikales forslag om yderligere at begrænse rentefradraget for de dyreste boliger er et godt forslag, som kan være starten til at afvikle det skattemæssige fradrag af renter på boliglån.

Det er urimeligt, at boligejere skal betale mindre i skat, fordi de har valgt at forgælde sig ved at købe en bolig. Dermed bidrager folk i lejeboliger mere til den fælles velfærd end folk i ejerboliger med store skattemæssige fradrag.

Yderligere urimeligt bliver det af, at der ikke betales skat af de store værdistigninger, som mange boligejere har opnået de seneste år, efter at skattestoppet har medført, at ejendomsværdiskatten har været fastlåst. Hvorved statskassen er gået glip af 47 milliarder.

I 2011 mister statskassen 12 milliarder i skatteindtægter fra ejendomsværdiskatten.

Jeg mener, at det er nødvendigt at få genoprettet skatteindtægterne fra boligskatterne ved at hæve ejendomsværdiskatten fra de nuværende 0,5 procent til 1,2 procent af ejendomsværdien og lade ejendomsskatterne stige med grundværdierne igen.

Enhedslisten har foreslået, at en ny regering skal nedsætte en kommission, der kan foreslå reformer af boligskatten. Og vi har foreslået en svensk model, hvor værdistigninger på boliger først beskattes, når værdistigningen opnås ved salg eller belånes til forbrug.

Men det er samtidig nødvendigt, at skatteindtægterne fra boligskatterne genoprettes, så værdistigningerne siden 2001 beskattes. En genopretning giver sikre skatteindtægter og giver næsten ligeså meget i statskassen som en afskaffelse af efterlønnen.

de riges spekulation

Påstanden om, at afskaffelse af efterløn er et nødvendigt middel til at sikre statens økonomi, er det rene vås. Der er mange andre og langt bedre og mere solidariske virkemidler.

Bankernes udlån til spekulanter, som på skift har købt ejendomme af hinanden til opskruede priser og til overbelånte rigmandsboliger, hvor hav- eller skovudsigten kan belånes til mange millioner, bør adskilles fra almindelige menneskers boliglån.

Der er behov for, at alle kan opnå lån til én bolig uden at skulle rammes af, at deres bank gør deres fremtid usikker ved at låne til spekulanter. Vi har behov for flere samfundsansvarlige banker som for eksempel Merkur.

Og brug for lovgivning, som kan forhindre, at almindelige husejere pludselig står forladt på afgrundens rand i resterne af Roskilde Bank eller Amagerbanken. Mens tidligere bankdirektører forgyldes på trods af deres samfundsskadelige virke med overbelåning i milliardklassen

SF og Socialdemokraterne vil ikke røre ved boligskatterne i næste valgperiode. Det virker åbenbart for skræmmende at lægge sig ud med den store vælgergruppe, der bor i ejerboliger. Men det er nødvendigt.

Vi har i VKO-flertallets sorte årti oplevet, at regeringen har stjålet 11 milliarder kroner i Landsbyggefonden. De milliarder kan man med rette betragte som »lejerne friværdi« i de almene boliger.

Det er de midler, som lejere får behov for at bruge fremover for at renovere de ældre lejeboliger og fremtidssikre boligmassen, så energiforbruget bliver nedsat og indeklimaet forbedret.

Der er mange visionære projekter under realisering, hvor boligforeninger viser, hvor gennemført fremtidens renoveringer kan udføres. Men VKO har tømt Landsbyggefonden for midler, så den nødvendige omdannelse af boligområder går i stå. Derfor skal midlerne tilbageføres til Landsbyggefonden.

lejerne glemmes

Bolig- og skattepolitikken skal diskuteres under valgkampen.

Vi har behov for at nytænke og sikre spekulationsfri boliger. Der er brug for at opføre andelsboliger og lejeboliger i juridiske og økonomiske konstruktioner, hvor folk bor til en rimelig leje, og hvor man ikke opnår nogen form for værdistigning i tegnedrengen, når man flytter. Vi har brug for at sikre tryghed i hverdagen.

Medierne og politikere skruer sig op over, hvad der kan ske, hvis beskatningen ændres på ejerboliger. Og det er rimeligt, at ændringerne ikke sker for hurtigt. Men samtidig glemmes de over 4000 familier, som er blevet sat ud af deres lejebolig i 2010.

Fremover vil det antal sikkert blive større, når arbejdsløse lejere efter halveringen af dagpengeperioden mister deres livsgrundlag. Kommunerne kan fremover gøre en forskel ved at opkøbe boliger og leje dem ud.

En oplagt mulighed er at opkøbe huse og lejligheder på tvangsauktion og eventuelt lave lejeaftaler med de familier, der er ved at gå fra hus og hjem.

Boligpolitik er al for vigtig til at gemme til efter folketingsvalget af taktiske grunde. Der er brug for at skabe og sikre holdbare løsninger, som mindsker uligheden i samfundet og sikrer boliger til alle.

Jeg håber, at 3F’s Skævt-kampagne og initiativer fra De Radikale og Enhedslisten kan skabe debatten.