af Carsten Kofoed, København
I dag marcherer døden gennem Strøget. Danske Afghanistan-soldater vil med deres blodige støvler trampe rundt i hovedstadens gader med støtte fra et flertal i Københavns Borgerrepræsentation, der vil hylde dem for deres »store indsats for Danmark«.
I Afghanistan har de amerikanske bombefly, som danske besættelsestropper i problemer også ringer efter, netop massakreret over 50 civile, heraf halvdelen børn.
Danske soldater har udleveret afghanere til tortur. De har dræbt adskillige børn, og senest er det kommet frem, at afghanske politifolk under dansk uddannelse likviderer civile. Soldaternes indsats er ikke »militær ulandshjælp«, men mord og terror, hvis reelle omfang underdrives massivt af krigspropagandaen.
Jenserne, et Frikorps Danmark for USA, kan ikke dække sig bag danske krigspolitikeres patetiske løgne om Danmarks sikkerhed, demokrati og pigers skolegang - ej heller Forsvarets hjernevask eller uniformen. De er omrejsende mordere, der sammen med krigspolitikerne hører hjemme i et fængsel – ikke i Københavns gader.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278