Enhedslisten foreslår en gennemgribende demokratisering af banksektoren i tre skridt: stop spekulationen –indfør streng regulering –demokratisér bankerne.

fra Enhedslistens hovedbestyrelse og forretningsudvalg

Krisen i den danske banksektor er slet ikke ovre. Det viser den serie af bankkrak, som har ramt sektoren det seneste år, hvor Amagerbankens fald er seneste i rækken.

Takket være Bankpakke I er staten gået ind og dækker tabet i Amagerbanken – såvel som i de andre konkurstruede banker. Trods et forventet tab på næsten syv milliarder kroner i Amagerbanken beroliger statsministeren den danske befolkning med, at der stadig er et overskud fra Bankpakke II.

Amagerbankens krak er blot det sidste symptom på en banksektor i fortsat dyb krise trods to bankpakker i ryggen. Alt fortsætter som før krisen. Ledelserne har forsat mulighed for at forgylde sig selv og kaste sig ud i nye risikofyldte eventyr.

Det nordiske bankmarkeds to mastodonter er blevet udpeget som to af de mest farlige banker i Europa. Deres forretninger er stadig udsatte for tab på grund af den spekulative mani, der trak dem med ned, da finanskrisen ramte Europa tilbage i 2008.

Bankerne har ikke lært af krisen. De fortsætter i samme spor, og bankdirektørerne fortsætter med at gamble for almindelige lønmodtageres penge, mens de betales millioner i bonus. Ligeledes udstiller krakket i Amagerbanken den måde, som banksektoren bliver reguleret på i dag.

Finanstilsynet, der i dag er et af de få demokratiske kontrolredskaber, det offentlige har overfor bankerne, anbefalede i 2010 at poste milliarder i Amagerbanken. Her et halvt år efter viser udviklingen med al synlighed, at den demokratiske kontrol med samfundets penge i bankerne slet ikke er dyb nok.

Situationen er alvorlig og spidser til. Spekulationen må stoppes, og redskabet er en demokratisering af banksektoren.

I EU-regi arbejdes der med krav om højere opsparingsgrad på to-tre procent af den samlede kapital. Det er det mindste krav, der kan stilles i den nuværende situation. Der er behov for andre og mere vidtgående indgreb overfor banksektoren.

Enhedslisten foreslår en gennemgribende demokratisering af banksektoren i tre skridt: stop spekulationen – indfør streng regulering – demokratisér bankerne.

Stop spekulationen

Først og fremmest må der sættes en stopper for spekulationen. Det betyder, at

* Bankerne skal slankes – vi vil have de finansielle virksomheder opdelt i bank, realkredit, forsikring og pension, investeringer, boligrådgivning og spekulation.

Sådan var det for få år siden, og det vil dels sikre, at de finansielle virksomheder ikke er så store, at problemer truer samfundsøkonomien, dels vil det forhindre, at forskellige interesser sammenblandes, for eksempel opsparing og investeringsrådgivning.

Udenlandske aktiviteter skal placeres i selvstændige datterselskaber, så eventuelle tab ikke tørres af på de danske skatteborgere.

* Spekulation skal beskattes – Tobin-skat på internationale finanstransaktioner og begrænsninger i valutatransaktioner

* Der skal indføres loft over direktørlønninger og forbud mod bonus-løn samt optionsaflønning – direktørerne skal ikke belønnes for at spekulere

* Udbyttestoppet skal forlænges i ti år for alle banker, der deltog i Bankpakke I og Bankpakke II

Indfør regulering

Dernæst må banksektoren underkastes en streng regulering som den, der gjaldt inden borgerlige regeringer i 1980’erne kastede reguleringen overbord. Det er nødvendigt, at

* Styrke Finanstilsynet, give tilsynet yderligere beføjelser og overføre det til Nationalbanken

* Genindføre loft over renten – almindelige lønmodtagerfamilier skal sikres mod stigende renter

* Genindføre kontrol med bankernes samlede udlån og pålægge afgift på bankernes balance

* Genindføre et opsparingskrav til bankerne på mindst ti procent af samlede gælds- og garantiforpligtelser

demokratisér bankerne

Og som det sidste element må banksektoren demokratiseres og overgå til offentlige hænder.

Demokratisk indflydelse er nødvendig for at sikre en samfundsnyttig kreditpolitik i bankerne, der skaber øget beskæftigelse og forhindrer spekulation. Det er derfor nødvendigt, at

* Kræve, at bankerne åbner regnskabsbøgerne for offentligheden, så det er klart, hvilke projekter der gives kredit og investeres i.

* Pålægge de private storbanker en kreditpolitik, der stiller rentefri lån til rådighed for offentlige produktionsvirksomheder, der skaber klimajobs – herunder demokratisk kontrollerede virksomheder.

* Stille krav om offentlige repræsentanter i bankens bestyrelse med pligt til at tilkalde Finanstilsyn under uregelmæssigheder.

* Samfundet overtager alle sunde dele af banker, der reddes af staten, og viderefører disse på ikke-kommercielle vilkår. Det offentlige banksystem skal oprette:

– Investeringsbanker som investerer i samfundsnyttige arbejdspladser

– gebyrfrie samfundsbanker som sikrer kunderne almindelige bankforretninger uden gebyrbetaling

– regionale fælleskasser organiseret som spekulationsfrie andelskasser til fremme af regionale investeringer.

– Bankerne skal styres af de ansatte, brugerne og det offentlige eller andelshavere.

Vi ved af erfaring, at bankerne finder måder at skjule deres spekulative forretning på. Det har været tilfældet hele vejen igennem den finansielle krise, hvor tab efter tab er rullet ind over bankerne på grund af deres lyssky forretninger.

På samme måde vil bankernes ledelser og aktionærer sandsynligvis forsøge at omgå en demokratisering af banksektoren.

Hvis de private, kommercielle banker forsøger at omgå den nødvendige demokratisering, må de sunde dele af banken øjeblikkeligt overtages af samfundet og videreføres på offentlige hænder.

Vi har ikke råd til, at samfundets penge skal forvaltes af direktører og aktionærer, der blot søger efter den korteste vej til profit og forstærker risikoen for dybtgående kriser.