02 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi betaler for krakket

Vi betaler for krakket

Tirsdag, 08. marts, 2011, 10:41:00

Regeringen tager grovfilen i brug, når det gælder efterlønnen, førtidspen-sionister og arbejdsløse, men udviser langmodighed med den bankverden, som virkelig har forstået at skovle penge til sig.

Mange amagerkanere har mistet penge i forbindelse med Amagerbankens krak. I håb om at være med til at redde den gamle, lokale bank har mange støttet den ved at købe aktier for deres spareskillinger. Nu er pengene tabt.
Bille

fra Kommunistisk Parti Amager

Mange amagerkanere har mistet penge i forbindelse med Amagerbankens krak.

I håb om at være med til at redde den gamle, lokale bank har mange støttet den ved at købe aktier for deres spareskillinger. Nu er pengene tabt.

Mens de små aktionærer står med tomme lommer, er situationen en helt anden for bankens tidligere direktør Jørgen Brændstrup.

Han har forstået at skovle til sig, inden banken gik ned. Da han sidste år forlod den dybt kriseramte bank, sikrede han sig inden et gyldent håndtryk på 12 millioner kroner.

Oveni kom den årlige direktørløn på seks millioner. Det er ikke underligt, hvis kunder og aktionærer føler sig snydt. Det er ufatteligt, at en direktør, som har været med til at køre banken i sænk, ligefrem skal forgyldes for sin indsats.

Det er helt absurd, at det bliver tilladt samtidig med, at staten kaster skattekroner ind i banken. I efteråret garanterede staten for et lån på 13,5 milliarder kroner.

En betingelse for lånet var, at der igen blev solgt masser af aktier. Mange amagerkanere blev lokket til at proppe deres penge i fallitboet. Det er helt uacceptabelt, at Finanstilsynet ikke greb ind.

Krakket kan komme til at koste de danske skatteydere op til 13,5 milliarder kroner i garantier og aktieopkøb. Et astronomisk beløb.

Men mens regeringen tager grovfilen i brug, når det gælder efterlønnen, førtidspensionister og arbejdsløse, er der langt større langmodighed med den bankverden, som virkelig har forstået at skovle penge til sig, mens der var opgang, og derefter regner med, at det er statens opgave at redde dem, når krisen sætter ind.

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt staten burde overtage bankerne.

Vedtaget på årsmødet den 2. marts.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. mar. 2011 - 10:41   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser