Alt er langt fra under kontrol – i Bruxelles, Tripoli og Tokyo. Men kriserne kan både bruges til at ryste og styrke magten.

Det er den centrale figur i det borgerlige verdensbillede, at alt er under kontrol. Der er styr på det, samfundet er det bedste af alle mulige verdener, præget af stabilitet og vi forbruger af naturens uudtømmelige kammer.

Alt, hvad der forstyrrer denne verden under kontrol, er blot momentane kriser, hvor der bliver renset ud, en lunefuld klode eller nogle forvirrede folk, der ikke vil lade sig låse inde i en fortid.

Men engang imellem slår kriserne sammen og kontroltabet breder sig og magten mister fodfæste. Men nogle kriser kan jo også bruges til at styrke denne magt, for en stund.

Pagten

De økonomiske kriser, som har ramt EU i bugen, er nu ved at blive vendt til en politisk offensiv mod folk. Europagten lukker op for en markant styrkelse af EU's overnationale kontrol og styring.

Offensiven mod den demokratiske ramme, som vi kalder nationen, er i europagten pakket ind i ord som bedre konkurrenceevne, øget beskæftigelse, sunde offentlige finanser og at genskabe finansiel stabilitet.  Det er sådan nogle ord alle »alt-under-kontrol«-samfund skummer over af.

Nogle af metoderne er, at stats- og regeringscheferne påtager sig »konkrete nationale forpligtelser« som skal opfyldes inden for et år. Landene forpligter sig til at overholde EU’s budgetregler og gøre grænserne for statsunderskud og gæld til national lovgivning. Tilsvarende lovgivning om opløsning af kriseramte banker.

Krisen

Inden de når os, betyder europagtens nøgleord lavere lønninger, ingen efterløn og forhøjet pensionsalder, nedskæringer på serviceområderne og større gevinster til spekulanterne.

Er det virkelig et passende svar på krisen? Selvfølgelig er det ikke det, men det er nu engang blot en udmøntning af den logik som EU er baseret på. Vi har kontrol over det hele. Mere krise kræver blot mere kontrol og mindre selvbestemmelse.

Der etableres nogle mekanismer, logikker og rammer som ligger uden for det nationale demokratis ramme. Vi kender det fra regeringens uddelegering af sygehussektoren til regionerne samt mål og rammestyring af kommunerne.

Hver gang regeringen gør noget – eller ikke gør noget – så er det regionerne og kommunernes ansvar at eksekverer hvad der skal til. For sådan er reglerne jo!

Sådan kan kriser vendes til en offensiv mod folk. Trist at LO valgte den gale vej.

det sorte guld

De blodige kampe fortsætter i Libyen. Meget modige folk slås for deres frihed og for deres byer. De kæmper mod Gadaffi og den del af hæren, der er under kontrol.

De vestlige lande har egentlig ikke interesseret sig særlig meget for de libyere der har levet deres hverdagsliv. Lige ind til de satte gang i oprøret. Styret skulle væltes af alle mulige gode grunde.

Her åbnede oprøret en sprække som de oliehungrende landes regeringer kunne klemme deres snabel i.

Det ramler

»Alt under kontrol«-samfundet kan miste grebet i sit møde med naturen. Man satsede og tabte. Et jordskælv udløste en tsunami og tilsammen ramte de en række atomkraftværker. Det ramler.

»Alt-under-kontrol«-samfundet har gamblet med atomerne, taget chancer, talt om det usandsynlige uheld og så videre.

Det er jo sådan det er. Der gambles vildt. Jo vildere, jo mere udsigtsløst, uanset om det er i Bruxelles, Tripoli eller Tokyo. Alle »Alt-under-kontrol-samfund« har en hovedstad.

- sam