Er Frankrigs første reaktion på det »arabiske oprør« sigende for Vestens holdning? Her blev det nu afsatte regime i Tunesien tilbudt hjælp til at kvæle opstanden…

af Marc Grønlund, studerende på Aarhus Universitet, Odense

Så kom den vestlige intervention i Libyen, hvor Frankrigs og Englands forventelige sikring af deres økonomiske interesser nu har fået et internationalt figenblad, eftersom USA og dets proselytter (heriblandt Danmark) bakker op om militæraktionen.

Spørgsmålet er dog, hvad konsekvensen af alt dette skal være. Hvad nu hvis et andet regime »massakrerer« sin befolkning (for eksempel Yemen, Saudi-Arabien eller Bahrain). Eller hvad nu hvis Vestens bedste ven, Israel, endnu engang angriber en af sine naboer – med civile ofre til følge?

Hvis hykleriet ellers skal være til at holde ud, selv for nikkedukkerne blandt danske politikere, så må man jo være konsekvent, her må flyveforbud og intervention også være svaret, hvis ellers fred i Mellemøsten reelt er målet?

Spørgsmålet er dog, om ikke Frankrigs første reaktion på det »arabiske oprør« var yderst sigende for Vestens holdning; her blev det nu afsatte regime i Tunesien tilbudt hjælp til at kvæle opstanden…

Hvornår falder masken for Vestens sande interesser i Libyen? Er aktionen vitterligt rettet mod at beskytte civile?

Nuvel, i så fald må der ses frem til forslag om flyveforbud over Afghanistan og Pakistan, hvor NATO’s kampfly og USA’s droner har slået talrige civile ihjel – men de er måske ikke »rigtige« ofre? Hvad er det danske svar, hykleri eller konsistens?