af Frank Johannesen, Valby
Mens Enhedslistens opbakning til krigen mod Libyen begynder at smuldre, udtaler udenrigsminister Lene Espersen til Ritzau, at »hele verden har råbt op om, at det internationale samfund skal gribe ind.«
Fakta er, at stormagter som Brasilien, Indien, Kina, Rusland og Tyskland undlod at stemme for FN’s resolutionen om en flyveforbudszone. Den afrikanske Union repræsenterende 53 lande har sagt nej til alle former for militær intervention mod Libyen.
Selv blandt den Den arabiske Ligas diktatorer, som befolkningerne vil have væltet, er der kun 9 ud af 22, der går ind for resolutionen.
Så mens det meste af verden tager afstand fra krigen, deltager Danmark igen i en ganske snæver »krigskoalition af villige« bestående af USA og de store gamle kolonimagter England og Frankrig. Sandheden er som bekendt altid det første offer i enhver angrebskrig.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278